Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1561—88 (Traités du Danemark et de la Norvège 1561—88) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
531
Nr. 29. 1581. 12. Aug.
Aug. til sine Kommissærer sit Afslag, men disse mente dog, at det af
Hensyn til de nu forestaaende Forhandlinger om selve Delingen ikke
vilde være klogt allerede nu at komme frem med Afslaget og lod der
for ikke Kongens Resolution gaa videre. De 50,000 Dir. betaltes først
24. Aug. 1582 \
Det var kun méget modstræbende, at Hertug Adolf* var gaaet ind
paa Traktaten, men Mæglerne havde indtrængende forestillet ham, at
en retslig Kendelse vilde være meget vanskelig at faa i Stand, da Kon
gen ikke vilde anerkende anden Dommer end det danske Rigsraad,
som Adolf ikke vilde underkaste sig. Det saa ogsaa ud Ul, at Kongen
i fornødent Fald var bestemt paa at brage Magt 2. I en Skrivelse til
Broderen, Landgrev Wilhelm af Hessen, udtalte Hertug Adolfs Gemal
inde, Hertuginde Christine, sig ogsaa meget bittert over den Uret, der
tilføjedes dem, men Hertug Adolf havde maatfet give efter, da han for
Tiden ikke kunde modstaa Kongens Magt 3.
Den 18. Aug. begundte Forhandlingerne mellem de kongelige og
hertugelige Kommissærer angaaende den endelige Deling af de af Her
tug Hans den ældre efterladte Lensgodser. Til Hjælp ved disse For
handlinger var Raaderne paa Hansborg og de fleste af Hertug Hans’s
Amtsbetjente, Landfogder og Skrivere kaldte til Flensborg. For at
vinde et Grundlag for Delingen blev man enig om, at der skulde ud
arbejdes Ekstrakter af de sidste 12 Aars Amts- og Landregistre, fra
1568 af, med Angivelse af alle de visse og uvisse Indkomster, Bøn
dernes Tal og hvilke, der havde hele eller halve Gaarde, og hvilke der
var Kaadnere. Alle Indlægter skulde derefter anslaas i Penge efter en
bestemt Takst. Indtægterne ide 12 Aar af hvert enkelt Amt, Kloster
eller Land skulde derefter lægges sammen og divideres med 12, hvor
ved man fik en Middelindtægt for Amtet, Klosteret eller Landet, og
denne Middelindtægt skulde lægges til Grund ved Delingsberegningen.
Det tog ikke saa kort Tid at faa Ekslrakterne udarbejdede, da der
manglede mange Oplysninger, som først maatte indhenies, og derefter
skulde Kommissærerne sammenholde Ekstrakterne med de originale
Amts- og Landregistre for at overbevise sig om deres Rigtighed. Dette
gik ikke af uden forskellige Stridigheder, men værre blev det, da man
kom til at skulle anslaa de enkelte Indtægtsposter i Penge. De konge
lige Kommissærer foreslog, at man skulde lægge de Takster til Grund,
som man havde bengttet ved Delingen 1544. Man var nemlig straks
nogenlunde enig om, at Haderslev og Tørning Amter skulde høre til
1 Hertug Adolfs Kvittans 24/8 1582 (Slesvig Nr. 167 b). 2 Den 15. Juli
havde Kongen givet den jydske og fynske Adel Ordre til at have deres Rust
ning rede, saa de, om det blev fornødent, straks kunde møde med den ved
Kolding for at forsvare deres fædrene Rige. Den 17. Aug. meddeltes det dem,
at de nu ikke behøvede at gøre mere Bekostning, da Striden med Hertug
Adolf ved venskabelige Fyrsters Mægling var bleven bragt til en god Ende.
(Kane. Brevb. 1580-83 S. 322 ff., 338). » Quellensamml. d. Schl.-Holst-
Lauenb. Gesellsch. II, 2, S. 32 f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
