Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1561—88 (Traités du Danemark et de la Norvège 1561—88) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
620 1583. 22. Juni. Nr. 31.
Efterat de Danske havde forelæst de originale Traktater for de
Engelske, forlangte de, at de engelske Købmænd i Henhold hertil skulde
opgive Sejladsen mellem Island og Norge til Rusland, forpligte sig til
at overholde Traklaternes Bestemmelse om, at de hvert 7. Aar skulde
søge Tilladelse til at fiske under Island, og afholde sig fra Fiskeriet
under Finmarken. De fremhævede stærkt, at Sejladsen nord om Norge
til Rusland var i høj Grad skadelig for den danske Konges Told i
Øresund og ogsaa i andre Henseender var ret betænkelig. Hvis Tar
tarerne skulde sejre over Russerne, kunde man ikke vide, hvad de
kunde finde paa til Søs, nåar Englænderne seiv viste dem Vejen; det
kunde let blive farligt for England seiv. Den 12. Aug. afholdtes et
nyt Møde. De engelske Gesandter hævdede her, at Bestemmelseme i
Traktaten af 1449 ikke kunde have nogen Betydning, da denne Trak
tat kun skulde gælde i 2 Aar. Bestemmelseme i Traktaten af 14-65
var senere blevne forandrede saaledes, at Sejladsen mellem Danmark-
Norge-Sverrig og England skulde være fri for begge Parter, kun Is
land maatte Englænderne ikke besejle uden særlig kongelig Tilladelse.
Til Støtte herfor fremlagde de Vidisser af de senere Traktater 1 ; disse
yngre Traktater maatte i Følge Sagens Natur ophæve de ældres Be
stemmelser, og saadanne af en Konge afsluttede Forbund var heller
ikke forbindende for hans Efterfølgere, medmindre disse fornyede dem.
Det var desuden en offentlig Ubillighed, at man vilde forbyde Eng
lænderne »of/e freye schiffahrl auf dem hohen meere, welche dem na
turlichen und aller volcker rechte und gebrauche nach idermenniglich
frey gelassen«. Det havde man ogsaa anerkendt i Traktaten 14-90
mellem Henrik VII og Kong Hans og i Traktaten 1523 mellem Kong
Christian II og Henrik VIII. Ovenikøbet var de Danskes Forlolkning
af Udirykkene i Traktaterne af 1432 og 1465 ganske forkert. Der
stod heri, at de Engelske ikke maatte sejle ad (in) o: til eller ind i
Norge, Island, Hålogaland og Finmarken, men deraf kunde absolut
ikke udledes noget Forbud mod, at de maatte sejle langs med eller
forbi Norge til Rusland; det maatte enhver, der havde nogen Forstand
paa latinsk Grammatik, indrømme. Det var det samme, som om
man, nåar det var forbudt en at gaa ind i Naboens Hus, vilde paa
slaa, at dermed ogsaa var forbudt ham at gaa forbi Huset. De kunde
derfor ikke se, at man med nogensomhelst Ret kunde forbyde de en
gelske Købmænd at sejle til Rusland nord om Norge.
De Danske søgte i deres Svar, saa godt de kunde, at imødegaa
de Engelskes Paaslande: Nyere Overenskomster ophcevede ikke de ældre,
nåar det ikke udtrykkelig udtaltes, men styrkede dem snarere. Ide
nyere Overenskomster var der nok givet begge Parter fri Sejlads mel
lem hinandens Lande, men den skulde foregaa efter det gamle For
bunds (1465) Bestemmelser. I Årveriger plejede Arvingerne ogsaa
altid at anse sig for bundne til deres Forgængeres Traktater. I Trak
1 De 2aarige Forlængelser af Traktaten af 1465 i Aarene 1473, 1476, 1478
og 1480.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
