Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1561—88 (Traités du Danemark et de la Norvège 1561—88) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 32. 651
1585. 28. Febr.
som sikret, da den ringe Forskel paa den tilbudte og den forlangte
Erstatning ingen Rolle kunde spille. I sit Svar herpaa 30. Aug. er
klærede Frederik II, at han bestemt holdt fast paa de 30,000 Dir.
Desuden ønskede han nogle mindre Ændringer i de opstillede Sikrings
bestemmelser: 1. Indbyggerne i Kurland skulde blive ved den evange
lige Religion, og ingen anden maatte paatvinges dem i Kirke eller
Skole. 2. Alle adelige i Stiftet, der redeligt havde købt eller tilpantet
sig Godser i Stiftet, skulde beholde disse, særlig gjaldt det om de God
ser, som Johan Behr havde faaet af Hertug Magnus. 3. Indbyggerne
i Kurland Stift skulde i de nærmeste Aar være fri for Skat og Ros
tjeneste, da Landet var saa ødelagt. 4. Johan Behr maatte fremdeles
forblive i den danske Konges Tjeneste og maatte lade sine Godser i
Kurland styre af en anden Adelsmand. 5. Alle Fanger paa begge
Sider skulde frigives uden Løsepenge.
Trods disse Indvendinger betragtede Kong Frederik II dog i Virke
ligheden nu Striden som bilagt. Den 31. Aug. udfærdigedes Instruks
for Dr. Jørgen Skomager, der skulde folge Johan Behr, som i de
sidste Maaneder havde opholdt sig i Danmark, tilbage til Kurland for
at meddele Stiflsstænderne, at Kongen havde opgivet Landet. Kongen
henvisle til, at han Uge fra Begyndelsen af havde været meget betænkelig
ved Foretagendet; han havde heller ikke forpligtet sig overfor Stæn
derne eller modtaget Hylding af dem, og det vilde blive meget besvær
ligt og kostbart for Danmark at hjælpe Kurland Stift mod Polen,
uden at der i Virkeligheden, særlig om Vinteren, kunde ydes det noget
virkeligt Forsvar. Alt hvad Frederik II tidligere havde anvendt paa
Lifland, var ogsaa gaaet tabt. Da man i Kurland Stift, hvis dette
forblev under dansk Herredømme, stadig maatte være forberedt paa
Angreb fra Polen, var Kongen, for at skaffe Landet Ro og Fred, paa
Hertugen af Preussens Opfordring gaaet ind paa at afstaa det til Po
len, men havde bestræbt sig for i alle Henseender at sikre Stiftsstæn
derne. En Ekstrakt af de Betingelser, han i saa Henseende havde
stillet, sendtes dem med Anmodning om straks at meddele ham, om
der var noget, som de derudover maatte ønske optaget i Traktaten.
Budskabet om Stiftets forestaaende Afstaaelse til Polen vakte hos
Befolkningen den største Sorg. De kurlandske Stænder skrev 25. Sept.
til Frederik II, at Efterretningen af alle Indbyggerne var bleven mod
taget med saadan Fortvivlelse, Graad og Klage, at det maatte kunne
røre Stene, endsige kristne Mennesker. Mange havde nok spaaet dem,
al det vilde gaa saaledes, og hoverede nu stærkt derover, men de
havde aldrig kunnet tro det. Havde de ikke stolet paa Kongen, havde
de godt kunnet komme under tysk Herredømme. De vilde ofre alt
for Kongen, endog paatage sig at betale de 30,000 Dir., som Kongen
skulde have af Polen, hvis Kongen vilde forhindre, at de kom under
dette Land. Alle deres Klager hjalp dog intet. I sin Svarskrivelse af
22. Nov. erindrede Kongen om, at han fra første Færd af havde haft
store Betænkeligheder paa Grund af den lange Afstand; han kunde
ikke indlade sig paa at føre nogen Krig der eller paatage sig Krigs
omkostninger, som Stiftets Indkomster aldrig kunde dække. Nåar han
i det hele tåget havde søgt at tåge sig af Stiftet, skyldtes det Stænder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
