Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1561—88 (Traités du Danemark et de la Norvège 1561—88) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
652 1585. 28. Febr. Nr. 32.
nes indstændige Begæring og den Omstændighed, at de havde Midt
ham ind, at Polen sikkert vilde give efter og lade Stiftet i Fred, nåar
han blot erklærede, at han antog sig det, men Polakkerne vedblev
med at angribe Stiftet, og han havde ikke ventet sig saadan Vidt
løftighed. Det forekom ham derfor noget besynderligt, at Stænderne
stadig foreholdt ham, hvad de havde vovet og lidt for hans Skyld, da
de jo dog godt vidsle, at hvad de havde gjort, havde de gjort for
deres egen Sikkerheds og Velfærds Skyld og ikke for hans Skyld. Han
havde udelukkende handlet af Interesse for dem, ikke søgt sin egen
Fordel, og han havde ogsaa bestræbt sig for at sikre dem saa godt
som muligt ved Overenskomsten med Polen.
Forhandlingen med Hertug Georg Frederik gik da ogsaa sin Gang
upaavirket heraf. Hertugen var ikke rigtig tilfreds med, at Kongen i
sin Skrivelse af 30. Aug. havde opstillet nye Betingelser, særlig var
han betænkelig ved den opstillede Bestemmelse om de købte og tilpan
tede Stiftsgodser, da det jo var en velkendt Sag, at Hertug Magnus i stor
Stil havde pantsat og solgt disse paa en ganske uforsvarlig Maade.
Han lovede dog 23. Sept. ved Affattelsen af Traktaten at rette sig efter
Kongens Ønsker, saa vidt det var muligt. Fastsættelsen af Erstatnin
gen havde Kongen af Polen nu overladt Ul ham, og del var Meningen,
at han foreløbig skulde betale Pengene, da Kongen af Polen ingen
havde, og saa have Stiftet i Pant, hvilket han haabede, at Frederik II
ikke vilde have noget imod. Frederik II gav ogsaa 17. Okt. sit Sam
tykke til denne Ordning, da det var ham ligegyldigt, hvor Kongen af
Polen skaffede Pengene fra, nåar han kun fik, hvad han skulde have.
Indbyggerne i Stiftet vilde sikkert ogsaa være glade ved denne Ord
ning. Han maatte dog stadig bestemt holde paa, at Erstatningen
ikke blev mindre end 30,000 Dir., for at det ikke skulde se ud, som
om han gav efter i alt. Det var jo endda ikke et blot nogenlunde
passende Vederlag for et Land som Kurland Stift, hvis der skulde
være Tale om Salg, men om et Salg havde der heller aldrig været
Tale fra Kongens Side. De i Skrivelsen af 30. Aug. opstillede Betin
gelser var i Virkeligheden de samme som de i Skrivelsen af 22. April
indeholdte, kun lidt mere specificeret. Bestemmelsen om Religionsfri
heden var ændret noget, da Kongen af Polen i sin Erklæring af 28.
Juni 158b kun havde villet sikre Indbyggerne i Kurland Stift den
samme Religionsfrihed, som Indbyggerne i det øvrige Lifland havde,
og her trængtes de stærkt af Jesuiterne. Bestemmelsen om Johan Behr
var ogsaa ændret noget, da han næppe kunde være sikker i Lifland.
Den 16. Dec. oversendte Hertug Georg Frederik et Udkast til Trak
taten. Kongen af Polen var nu gaaet ind paa de 30,000 Dir., men da
der var stor Mangel paa Penge i Polen, bad Hertugen Frederik II give
et Ulle Afslag for at vise Kongen af Polen en Opmærksomhed. Denne
havde haft store Betænkeligheder ved at indrømme Indbyggerne i Kur
land Stift større Religionsfrihed og Privilegier, end Indbyggerne i det
øvrige Lifland havde, men Georg Frederik havde dog i Traktaten søgt
at sikre dem saa godt som muligt. Da Johan Behr var den fornemste
og største Godsejer i Stiftet, kunde han ikke fritages for Ed og Tjeneste
til Kongen af Polen, men han behøvede heller ikke at nære nogen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
