- Project Runeberg -  Danmark-Norges Traktater 1523-1750 med dertil hørende Aktstykker / Tredie Bind. 1589-1625 /
5

(1907-1933) [MARC] With: Laurs Laursen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1589—1625 (Traités du Danemark et de la Norvége 1589—1625) - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1589. 20. Aug. 5
Nr. 1.
endsige beslutte noget om en saa vigtig Sag uden deres Dronnings
Vidende, og hun var langt borte i Frankrig \ Frederik II skrev der
efter 28. April til Marie Stuart seiv for at faa at vide, hvor og nåar
han maatte sende Gesandter til hende for at forhandle om Orkn
oernes Indløsning. Marie Stuart svarede 4. Juni s. A., at hun om en
2—3 Maaneder vilde rejse tilbage til Skotland. Hun vilde saa skaffe
sig Underretning om de ncevnte Øer, hvorom hun hidtil ikke havde
hørt noget. Vilde Kongen sende Gesandter til hende, skulde de blive
vel modtagne 2. Dette skete dog ikke, da Kong Frederik II blev op
taget af Krigen mod Sverrig.
Først i 1585 rørte Frederik II igen ved Sagen. I dette Aar send
tes et højtideligt Gesandtskab, bestaaende af Rigsraaderne Manderup
Parsberg og Henrik Belov og Dr. Nicolaus Theophilus, til Skotland
for paany at kræve en Indløsning af Orknøerne. De skulde minde om
de tidligere Forhandlinger i saa Henseende og fremhæve, at nåar Kon
gen ikke siden 1561 havde rørt ved Sagen, skyldtes det først Krigen
med Sverrig, og siden den Omstændighed, at Skotland igen var kom
men under en umyndig Konge. Hverken han eller hans Fader havde
heller af Hensyn til det gamle Venskab med Skotland med Magt vil
tet sætte sig i Besiddelse af Øerne, hvilket de let havde kunnet gore
og hvortil det ikke havde manglet paa Opfordringer fra andre. Da
Jakob VI imidlertid nu var bleven myndig, havde Kongen set sig nød
saget til at genoptage Sagen, da Stænderne gentagne Gange havde
trængt ind paa ham for at faa ham til at skaffe Øerne tilbage. De
danske Gesandter skulde føreslåa, at begge Konger til Foraaret skulde
sende Gesandter til Øerne for at bringe Indløsningen i Orden, og blive
enig med Jakob VI om en bestemt Tid. Vilde de Skotske hævde, at
man nu ikke havde nogen Ret til at indløse Øerne, da Kongerne af
Skotland havde haft dem i Besiddelse i over 100 Aar, skulde de Dan
ske henvise til Ægteskabskontraktens klare Ord, der viste, at Øerne
var givne som Pant for Penge. Der havde ogsaa været ført Forhand
linger om Indløsningen Uge siden 1549. Nogle skotske Historieskri
veres Paastand om, at Orknøerne og Shetlandsøerne oprindelig havde
hørt til Skotland og senere havde været Genstand for Strid, men ved
Ægteskabskontrakten var definitivt afstaaede til Skotland, var alde
les urigtig, hvilket Ægteskabskontrakten noksom viste. Ligesaa urig
tig var Paastanden om, at Øerne senere var blevet afstaaede helt
til Skotland; et saadant Gavebrev havde man ingen Kundskab om i
de danske Arkiver, og der maatte dog være udstedt et højtideligt
Brev om en saa vigtig Sag. Hvis de Skotske førelagde et saadant
Brev, skulde de nøje undersøge baade selve Brevet og Seglene under
det. Hvis det forlangtes fra skotsk Side, maatte de danske Gesand
1 Orig. (Skoti. A). 2 Orig. (Skoti. A),

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:16:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/danotrak/3/0017.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free