Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1589—1625 (Traités du Danemark et de la Norvége 1589—1625) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6
1589. 20. Aug. Nr. 1.
ter gaa ind paa en Udsættelse af Sagen, indtil Jakob VI kunde faa
den forelagt for en Rigsdag 1.
Gesandterne kom til Edinburg 15. Juni 1585, men da der var
Pest i denne By, fik de Audiens hos Kong Jakob den 20. Juni paa
Dunfermline Kloster 2. De blev behandlet ret siet, fik ingen Udkvit
ning og maatte leve paa deres egen Bekostning 3. Langt om længe
fik de danske Gesandter endelig et Svar. Kong Jakob udtalte heri
sin Forundring over, at man i Danmark ikke kendte de Dokumenter,
der var udstedte kort efter Ægteskabskontrakten 1468, da de jo dog
sikkert maatte findes i det danske Kancelli, og ligeledes over, at man
først 1549 havde gjort Indløsningsretten gældende. Det kunde maa
ske nok, som fra dansk Side paastaaet, til Dels skyldes det nære
Slægtskab, men skyldtes sikkert ogsaa nok, at Orknøerne og Shet
landsøerne laa saa nær ved Skotland og baade før og paa Ægteska
bets Tid havde været beboede af Skotter. Nåar den danske Konge
siden 1549 har krævet Øerne tilbage, skyldtes det vistnok udelukkende
de norske Stænders heftige Forlangende derom. Da Jakob endnu ikke
var myndig og den sande Lære angrebes af saa mange mægtige Fyr
ster, mente han, at man burde opsætte disse Privatsager, indtil han
blev myndig og Forholdene blev roligere. Da der var Pest i den By,
hvori de kongelige Registranter opbevaredes, havde han heller ikke
kunnet faa grundig undersøgt, hvad Ret Skotland havde til Øerne.
Til Foraaret 1586 vilde han sende en Gesandt til Danmark for at
meddele, hvad Ret Skotland havde, og gaa ind paa en retfærdig Løs
ning af Spørgsmaalet. Denne Gesandt skulde ogsaa aabenbare Kong
Jakobs ygeheimtes gemiite« i andre ikke uvigtige Sager 11.
1 Instruks f. Gesandterne 7e 1585. (Orig. Skoti. 40 a). 2 Resen, Frede
rik Us Krønicke S. 338 f. s Den skotske Adelsmand James Melville, der
var akkrediteret Gesandterne af Kong Jakob, siger i sine Memoirer, at dette
skyldtes Intriger af den engelske Gesandt Edward Wotton, der af Dronning
Elisabeth af England var sendt til Skotland for at forhindre, at der sluttedes
noget nærmere Venskab mellem Kongerne af Danmark og Skotland, og havde
faaet flere af de ledende skotske Statsmænd over paa sit Parti. De danske
Gesandter var meget utilfredse med Behandlingen og Melville fortæller, at han
havde stor Møje med at forhindre et aabent Brud, da de danske Gesandter
vilde rejse hjem uden at faa noget Svar. (Memoirs of his own Life by Sir
James Melville of Hallhill 1549—93. (Printed for the Bannatyne Club. Edinb.
1827) S. 335 ff.). Jvfr. Norske Samlinger I. 450 ff. Tormod Torfæus, Orcades
(1697) S. 207—26. Gilbert Goudie, The Danish claims upon Orkney and Shet
land (Proceedings of the society of antiquaries of Scotland XXI. 1886—87. S.
236—51). G. anerkender heri det urigtige i den baade i ældre og nyere Tid
fra skotsk Side fremsatte Paastand om, at man fra dansk-norsk Side kort efter
Ægteskabstraktaten af 8. Sept. 1468 skulde have givet Afkald paa Genindløs
ningsretten. 4 Orig. (Skoti. A).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
