Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1589—1625 (Traités du Danemark et de la Norvége 1589—1625) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
54 1591. 17. Aug. Nr. 4.
Frederik II skrev straks, 30. Aug., til den polske Konge og tilbod sin
Mægling mellem ham og Kong Johan 1, men opnaaede kun, at den polske
Konge væltede SkyIden for Stridighederne over paa Johan. Paa Klas
Bjelkes Forslag om et Forband mellem Rigerne havde Kong Frederik II
lovet at ville give Svar, saasnart han til Foraaret havde haft et Møde
med Rigsraadet, men dermed synes Sagen at være døet hen. Frederik II,
og sikkert i endnu højere Grad Rigsraadet, var nu, da alle de danske
Besiddelser i Lifland var gaaet tabt, ret utilbøjelig til at blande sig i
Stridighederne i dette Land, dertil havde de gjorte Forsøg paa at skabe
et dansk Herredømme i disse Egne været altfor kostbare 2.
Da den i Afskeden af 1. Juni 1575 (§ 3) bevilgede lOaarige Udsæt
telse af Processen om de 3 Kroner udløb i 1585, foreslog Johan III i
Dec. delte Aar en ny Udsættelse paa en 6—8 Aar, da man saa muligvis
i den Tid seiv kunde blive enig om en venlig Bilæggelse af Striden uden
en udenlandsk Rettergang, der efter Johans Mening sjælden havde været
gavnlig for Rigerne. Frederik II erklærede sig enig med Johan III heri,
og der bevilgedes fra begge Sider en Udsættelse af Spørgsmaalet paa
8 Aar n.
I Slutningen af 1590 begyndte der dog at opstaa nogle mindre Stri
digheder mellem Rigerne. Fra svensk Side klagede man over, at der var
tåget Told i Øresund af nogle Borgere fra Stockholm. Det danske Re
geringsraad lovede, at denne Sag skulde blive undersøgt, men forøvrigt
klagede danske UndersaaAer ogsaa over, al man i Lødøse og andre Ste
der i Sverrig besværede dem med stor og besværlig Told. Det svenske
Rigsraad svarede hertil, at Kong Johan nu, i Anledning af de danske
Klager, havde givet Ordre til, at alle danske Købmænd herefter skulde
være fri for at svare Told af de Varer, de indførte i Sverrig, men han
haabede saa, at de Danske til Gengæld godvillig vilde finde sig iat svare
Told af de Varer, de udførie af Sverrig, da det i de fleste Lande var
Skik, at der svaredcs en saadan Told, og han havde faaet sine egne Un
dersaatter og andre fremmede til at gaa ind paa at svare denne Told.
Endvidere bad det indtrængende det danske Regeringsraad forhindre al
Sejlads til Rusland nord om Norge, saalænge Krigen mellem Sverrig og
Rusland varede, og i det hele saavidt muligt undgaa alt Samkvem med
Rusland. Til Forhandling om disse og andre Spørgsmaal ønskede man
fra svensk Side et Møde af Raader fra begge Riger enten i Vinterens
Løb eller til Foraaret paa Grænsen ved Elfsborg eller Kongsbak. Sam
tidig skrev Kong Johan til det danske Rigsraad, mindede det om, at han
endnu havde Krig med Rusland, og udlalte Haabet om, at den danske
Konge ikke vilde indlade sig paa noget for Sverrig skadeligt med det
1 Fr. II t. Stephan Batory 8% 1582 (Latina 1571—86 S. 443 f.). 2 Jvfr.
Frederik Ils Udtalelse til de kurlandske Stænder i 1584 (Danmark-Norges
Traktater II. 651). s Joh. III t Fr. II Dec. 1585, 24/s 1586. Fr. II t. Joh. III
"/i, 6U 1586 (Sverr. A. Brevveksl, mell. Kongehusene).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
