Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1589—1625 (Traités du Danemark et de la Norvége 1589—1625) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
57
Nr. 4. 1591. 17. Aug.
havde gjort fra Arilds Tid, skulde de danske Gesandter erklære, at man,
da disse Len laa saa langt borte, ikke saa hurtigt kunde faa nogen be
stemt Besked fra Lensmændene og Fogderne, men man vilde med det
førsle lade Sagen undersøge og ikke tillade noget, som stred mod Stet
tinertraktaten. 5. Hvis de Svenske forebragte noget om Grænsestridig
heder og forlangte, at gode Mænd fra begge Sider i Henhold Ul Slettiner
traktaten skulde komme sammen for at afgøre dem, maatte de gaa ind
paa at udnævne Kommissærer fra dansk Side dertil, men forlangte man,
at de seiv skulde begive sig paa Grænsen, skulde de undskylde sig med,
at de var forhindrede ved andre Forretninger. 6. Endvidere skulde de
fremføre Klager over, at man paa forskellig Maade gjorde de danske
Undersaatter Hinder paa de svenske Markeder og tvang danske Skippere
Ul at føre Krigsfolk Ul Liftand og Karva, hvorfor man enten siet ikke
betalte dem eller i alt Fald kun betalte dem meget langsomt, skønt man
havde lovet dem god Betaling. 7. Ligeledes skulde de kræve, at danske
Undersaatter, der havde noget Tilgodehavende enten hos den svenske
Krone eller hos svenske Privatpersoner, uden Forhaling skulde have dette
betalt.
Som Gesandter fra svensk Side mødte Kristiern Gabrielsson Oxen
stierna, Bengt Ribbing og Joran Eriksson Ulfsparre 1 . Forhandlingerne
begyndte med, at de svenske Gesandter 12. Aug. overgav en skriftlig
Memorial, hvori de anmodede om, 1. at Sejladsen nord om Norge til
Rusland maatte blive standset, saalænge Krigen mellem Sverrig og Rus
land varede, da Rusland styrkedes meget ved den Tilførsel af Krigsfor
nødenheder, som det fik derigennem; 2. at det maatte komme til en For
handling om de 3 Kroner, da Opsættelsesterminen nu snart var udløben;
3. at det maatte meddeles dem, hvad det russiske Sendebud, der nylig
var i Norge, havde forebragt, som kunde vedrøre Sverrig; 4-. at det
maatte blive tilkendegivet de danske Undersaatter, der havde Jordegods
i Sverrig, men ikke havde gjort Tjeneste deraf under Krigen mod Rus
land og ikke heller havde ansøgt den svenske Konge om Fritagelse her
for, at de nu maatte forlige sig om denne Sag med den svenske Konge,
da denne ellers maatte lade gaa derom, hvad Sverrigs Lov og Ret er;
5. at de maatte faa en Hovedkvittering for Løsesummen for Elfsborg.
Herpaa svarede de danske Gesandter Dagen efler: 1. Forbyde Sej
ladsen nord om Norge kunde den danske Konge, som tidligere erklæret,
ikke godt. Vel skulde efter Stettinertraktaten det ene Rige vide det andets
Gavn, men Meningen dermed kunde dog ikke være, at det ogsaa skulde
holde det andet Riges Fjender for sine Fjender. Paa Grund af ældre
Forbund med de Nationer, der brugte denne Sejlads, kunde Kongen hel
ler ikke gøre det uden at risikere at komme i Krig med disse. Da de
Skibe, der sejlede nord om Norge, desuden altid var udrustede paa Krigs
vis, vilde en Hindring af Sejladsen ogsaa kræve Udrustning af en slor
1 Kreditiv 18/7 1591.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
