Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1589—1625 (Traités du Danemark et de la Norvége 1589—1625) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
73
Nr. 6. 1596. 20. Juli.
gen paa Skanderborg, tilbudt at ville erkyndige sig om Christian IV’s
Stemning overfor Johan Adolf. Denne havde tåget mod dette Tilbad,
nåar Henrik Ahlefeldt vilde gore det for egen Regning, saaledes at det
ikke kom til at se ud som en Henvendelse fra Johan Adolf. Henrik Ahle
feldt havde da ogsaa talt med Christian IV om et Ægteskab mellem Jo
han Adolf og Prinsesse Augusta; men Christian IV havde kuri svaret, at
han først maatte tale med sin Moder derom. Da det af Hensyn til For
holdene i Bremen Stift imidlertid var Johan Adolf meget om at gøre at
faa en Afgørelse paa Sagen, bad han indtrængende Dronning Sofie tåge
sig af den, da det nu fornemmelig beroede paa hende 1.
Dronning Sofie sendte derefter sin Kammerjunker Joakim von Barne
witz til Christian IV med en Skrivelse af 19. Jan., hvori hun meddelte,
at Johan Adolf havde tilkendegivet hende, at han nærede Kærlighed til
Prinsesse Augusta og vilde sende Gesandter for at bejle til hende, saa
snart han fik Sikkerhed for, at Christian IV og Dronning Sofie billigede
Partiet. Som hun allerede paa Nykøbing havde sagt til Christian IV,
var hun vel tilfreds med dette Parti. Begge Parter var af samme Fa
milie, Stand og Religion, og nåar man saa paa de nuværende Forhold i
det tyske Rige, kunde hun heller ikke se, at Augusta kunde blive bedre
forsørget. Hun bad derfor Sønnen nøje overveje Sagen og eventuelt fore
lægge den for Rigsraadet, hvilket maaske kunde være raadeligt, da dette
Parti vislnok af flere Grunde vilde være Rigsraadet behageligere end an
dre. Han maatte heller ikke lade sig forskrække af den megen Tale om
Hertugens Gæld. For det første var den ikke saa stor, som man fortalte,
og dernæst kunde Hertugen uden Vanskelighed faa den betalt i Løbet af
1 Aar, nåar han seiv vilde. Da Sagen ikke godt kunde taale Udsættelse,
bad hun om Svar tilbage med Joakim Barnewitz. Christian IV svarede
30. Jan., at han ogsaa var villig til at lade Johan Adolf faa Prinsesse
Augusta til Ægte, men det maatte vente til en belejlig Tid. Hun kendte
jo godt Rigets Stilling 2. Christian IV sigtede hermed vistnok til de store
Udgifter til Kroningen og den Skat, der var udskrevet hertil, hvilket
gjorde det vanskeligt tillige at udskrive en Brudeskat, maaske ogsaa til,
at endnu vilde det være nødvendigt ogsaa at forhandle med Regerings
raadet om Sagen.
Hertug Johan Adolf var dog stadig ikke tilfreds med, at han ikke
kunde faa Sagen definitivt ordnet. Den 11. Februar takkede han Dron
ning Sofie for den meddelte gunstige Erklæring, som han jo egentlig
burde slaa sig til Taals med, men Forholdene i Bremen Stift var saa
ledes, at han gerne saa snart som muligt skulde sende Gesandter til
hende og Christian IV for at faa Ægteskabstraktaten afsluttet. Han bad
hende derfor indtrængende tale med Christian IV og skaffe ham at vide,
nåar han maatte sende sine Gesandter. Paa et Møde med Dronning Sofie
1 Joh. Adolfs Memorial f. H. Blome til Dr. Sofie V i 1596. 2 Chr. IV’s
egenh. Breve I. 8 f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
