Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1589—1625 (Traités du Danemark et de la Norvége 1589—1625) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
93
1601. 18. Febr.
Nr. 8.
8.
1601. 18. Febr. Afsked mellem danske og svenske Kommis
særer paa Grænsen angaaende: 1. De Danskes Sejlads paa
Narva. 2. Den i Sverrig paalagte Told af Varer, der købes
af og sælges til Danske. 3. Danske Undersaatters Tilgode
havende i Sverrig. 4. De danske Kommissærers Protest mod
de i Freden i Teusina 1595 mellem Sverrig og Rusland inde
holdte Bestemmelser om Lapland og mod Hondius’s Land
tavle. 5. De 3 Kroner. 6. Striden om Grænserne i Lap
marken. 7. De fra Sverrig til Danmark undvegne Adelsmænd.
Efterat Christian IV havde besteget Tronen i Danmark og Hertug
Kart var bleven den faktiske Regent i Sverrig, titspidsedes Forholdet mel
lem de to Riger i en betænkelig Grad. Det Spørgsmaal, der kom til at
spille den største Rolle i Stridighedeme mellem de to Fgrster, var Spørgs
maalet om Grænsen mellem Norges og Sverrigs Landomraade i Lapland
og Finmarken. Fra gammel Tid af betragtedes Kølen som Grænse mel
lem Norge og Sverrig, og som den yderste Grænse for Norge imod øst
i disse nordlige Egne betragtede man Odden Trines paa Kolahalvøens
nordlige Kyst og Aaen Vele paa Halvøens Sydkyst ved Kandalaksbugten.
Grænsen var dog aldrig bleven nøje fastslaaet saa langt nordpaa. Kølen
var her utydeligere, og hverken i Danmark-Norge eller i Sverrig havde
man noget sgnderligt Kendskab til disse øde Egne og heller ikke nogen
videre Interesse for dem. De norske Lensmænd, der havde den nordligste
Del af Norge i Forlening, kom som Regel aldrig derop, og Resultatet af
dette manglende Tilsyn var, at Paisserne og Svenskerne efterhaanden
trængte ind paa del oprindelig norske Omraade. Indvandrende Russere
såtte sig saaledes lidt efter lidt i Besiddelse af Kolahalvøen, og russiske
Skatieopkrævere trængte ind paa andet norsk Omraade og krævede Skat
af Lapperne Uge over til Varangerfjord. Samtidig trængte ogsaa de
svenske Birkarle ind paa norsk Omraade og tiltog sig efterhaanden Ret
til at opkræve Skat paa norsk Omraade fra Malangerfjord Ul Titisfjord
(Tysfjord). Delte Krav fra russisk og svensk Side paa at oppebære Skat
af Lapperne, ogsaa paa norsk Grund, opkom paa den Maade, at Fjeld
lapper, der strejfede omkring paa Fjeldene paa Jagi, snart befandt sig
paa russisk, snart paa svensk og snart paa norsk Grund. Alle tre Stater
gjorde derfor Krav paa at faa Skal af disse Lapper. Da senere en Del af
disse Fjeldlapper begav sig ned til Havet for at fiske og drive Handel
med de der boende Lapper og bosatte sig der, fulgte de svenske Birkarle
og de russiske Fogder efter dem og krævede Skat af dem, da de vedbli
vende betragtede dem som deres Lapper, skønt de nu ikke mere havde
deres Næring paa svensk eller russisk Grund. De svenske og russiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
