Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1589—1625 (Traités du Danemark et de la Norvége 1589—1625) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
98 1601. 18. Febr. Nr. 8.
det naturligvis ikke lykkes, og Hertug Karl mente, ikke helt med Urette,
at Christian IV nærmest sympathiserede med Kong Sigismund. Kort
efter sin Tronbestigelse havde Christian IV skrevet til Hertug Karl, ud
tall sin Sorg over den Strid, der var opkommen mellem ham og Bro
dersønnen, og bedt ham raade Bod derpaa, hvis der uformodet var skei
noget, som kunde være Kong Sigismunds Myndighed for nær1. Denne
Henvendelse blev dog ikke gunstig optaget. Hertugen udtalte i sin Svar
skrivelse sin Forundring over, fra hvem Christian IV kunde have hørt
Rygter om en saadan Strid. Han vidste ikke noget af, at der var sket
noget, som kunde være Kong Sigismunds Reputation og Myndighed for
nær, og han var ogsaa kommen til den Alder og Forstand, at han nok
vidste, hvorledes Kongens Myndighed skulde holdes i Agt 2.
I Begyndelsen af 1598 kom der et Gesandtskab fra Kong Sigismund
af Polen, bestaaende af den fra Sverrig flygtede Kansler Erik Sparre, en
af den svenske Højadels mest fremragende Mænd, og Sekretæren Jonas
Axberg, til Christian IV, væsentlig for at anmode denne om Hjælp baade
med Vaabenmagt og paa anden Maade mod Hertug Karl, da Kong Sigis
mund nu vilde gaa angrebsvis til Værks mod Hertugen. De skulde iil
lige undskylde, at Kong Sigismund ikke kunde sende Gesandter til del
foreslaaede Møde i Stegen den 20. Maj 1598, da han saa godt som ingen
Magt havde i Sverrig, og anmode om, at Forhandlingen om de laplandske
Stridigheder maatte blive opsat, indtil Kong Sigismund igen kom til sit
Arverige. Indtil den Tid burde Danmark i det hele tåget ikke forhandle
med Hertug Karl om Sverrigs Anliggender, da Kong Sigismund ikke
vilde anse sig for forpligtet til at godkende de Aftaler, der maatte træffes
med Hertugen. Kompromishandelen om de 3 Kroner foreslog Kong Si
gismund udsat. De af Sigismunds Tjenere, der nødtes til at drage bort
fra Sverrig, skulde have frit Lejde i Danmark". Kong Christian IV er
klærede 9. Febr., at han først maatte raadslaa med Rigsraadet, inden
han kunde give Svar*.
I dets Betænkning af 2. Marts 6 foreslog Rigsraadet at gaa ind paa,
at Forhandlingen om Grænseslridighedeme i Lapland blev opsat til Juni
eller Juli 1599, skønt Stettinertraktaten paabød, at Stridigheder om Græn
sen skulde bilægges af begge Rigers Kommissærer, og de svenske Fogder
Aar for Aar gjorde større Indgreb i Nordlandene og Lapland, dog skulde
Kong Sigismund saa give sine Fogder i disse Egne Ordre til ikke at til
tage sig mere Rettighed end billigt var og ikke give Anledning til Strid.
Striden om de 3 Kroner kunde hvile, saalænge de to Konger levede.
Ligeledes kunde man gaa ind paa, at Kong Sigismunds Tilhængere, der
1 Chr. IV t. Hert. Karl 22/9 1596. (Sv. Acta I 351). 2 Hert. Karl 1.
Chr. IV 22/io 1596 (Orig. Sverr. A. Brevveksl, mell. Kongehusene). s Kong
Sigism.’s Kred. for E. Sparre og J. Axberg 30/n 1597; De sv. Ges. Hverv 7», »/«,
72 1598 (Sv. Aeta I. 384—95). * Sv, Acta I. 395.
og Stændermødernes Hist. i Chr. IVs Tid I. 91—97.
Erslev, Rigsraadets
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
