Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1589—1625 (Traités du Danemark et de la Norvége 1589—1625) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
101
1601. 18. Febr.
Nr. 8.
gender1. Christian IV erklærede dog, at han foreløbig ikke kunde gaa
ind paa noget Møde, da man ikke fra svensk Side havde specificeret
hvilke Stridigheder der var 2.
I 1599 kom der et nyt Stridspunkt tit mettem Danmark og Sverrig.
Raadet i Lijbcek havde den 15. Juni kiaget til Christian IV over, at
svenske Orlogsskibe gentagne Gange i Løbel af karet havde plundret
deres Skibe paa den danske Krones Strømme baade i Vestersøen og i
Østersøen. Efler at have raadslaaet med Rigsraadet om Sagen, lovede
Kongen Lubækkerne, at han vilde sende en anselig Legalion til Hertug
Karl i den Anledning". I Jan. 1600 sendtes Rigsraad Christian Holck
og Sekretær Sivert Grubbe til Hertug Karl*. De skulde anmode Hertug
Karl om at tilbagegive Lubækkerne det Gods, der var frataget dem, da
det var tåget paa Kongens udisputerlige Strømme og denne var forpliglet
til at beskytte dem, der færdedes paa disse, for saadan Vold. Endvidere
skulde de i Anledning af Klager fra Hertug Karl over, at polske Fribyt
tere fik Tilladelse til at passere gennem Kongen af Danmarks Strømme
og havde frataget svenske Undersaatter deres Gods, hævde, at ingen polske
Fribyttere havde faaet en saadan Tilladelse. Kong Sigismund havde an
modet om, at hans Skibsflaade maatte passere gennem Øresund’", og
Christian IV havde ikke kunnet nægte ham Tilladelse til at besejle det
Rige, som han endnu regnede for sit, ligesaa lidt som han kunde nægte den
polske Flaade Tilladelse til at blive liggende i hans Havne, da den paa
Grund af Vinteren ikke kunde vende hjem. En polsk Kaptejn havde
uden Kongens Vidende og Vilje plyndret en svensk Undersaat; var det
sket paa Kongens Strømme, skulde det blive straffet, men forøvrigt havde
Lensmanden paa Varberg skaffet den plyndrede noget af Godset tilbage
igen og desuden nogle Hundrede Daler. Da Hertug Karl i en Skrivelse
af 5. Dec. 1599 havde udtalt, at Kongen af Danmark ogsaa havde fore
taget sig andet mod Stettinertraktaten, skulde de forlange specificeret,
hvad dette var. De skulde gaa i Forbøn for de arresterede svenske Rigs
raader og sørge for, at alle fik at vide, at Kongen havde gjort denne
Forbøn.
I sit Svar 9. Febr. 1600 til de danske Gesandler hævdede Hertug
Karl, at Lybækkerne seiv havde givet Anledning til Stridighederne ved
1 Hert. Karls Kred. f. Grev Abraham Brahe. Joran Eriksson og Sekr.
Mikkel Olufsson 18/s 1599; De sv. Ges.’s Memorial 16/io 1599 (Origg., Sverr. A).
2 Chr. IVs Resol. 17/io 1599 (Sv. Acta I. 474). s Erslev, anf. St. I. 102.
4 Instruks 3/i 1600 (Sv. Acta I. 481). 3 I Okt. 1599 havde Kong Sigismund
med dansk Tilladelse sendt 8 Krigsskibe under Anførsel af Friherre Johan
Gyllenstierna gennem Øresund for at angribe nogle af Hertug Karls Krigsskibe,
der laa ved Elfsborg, og om muligt bemægtige sig denne Fæstning. Forsøget
mislykkedes dog, da et af de største Skibe strandede, og de polske Skibe
maatte siden paa Grund af Vinteren løbe ind paa Københavns Rhed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
