Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1589—1625 (Traités du Danemark et de la Norvége 1589—1625) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
105
1601. 18. Febr.
Nr. 8.
f
herom, og vilde heller ikke paatage sig Bevisbyrden for Sverrigs utvivl
somme og ubestridelige Ret 1.
Den 13. Febr. svarede de danske Kommissærer da paa de svenske
Besværinger. Spørgsmaalet om de 3 Kroner betragtede de som afgjort
for Christian IV’s og Sigismunds Tid ved Overen„komsten af 2. Marts
1598. Da de Svenske kim i al Almindelighed talte om et Land, kaldet
Lapmarken, men ikke nævnede noget om, hvorvidt det laa i Xorge eller
i Sverrig, om det var 10 eller 100 Mile stort, kunde de Danske ikke paa
det Grundlag indrømme Sverrig noget. Med Hensyn til de svenske Flygt
ninge ønskede den danske Konge, at de aldrig var komne til Danmark,
og saa intet hellere, end at de saa hurtig som muligt begav sig derfrå
igen, da deres Ophold ikke var uden Skade for hans Undersaatter, men
da Stettinertraktaten gav dem Ret til at opholde sig i Danmark, saa
længe de opførte sig tilbørligt, kunde han ikke forbyde dem det.
Den 16. Febr. afgav de svenske Kommissærer en ny Erklæring,
hvori de angav Grænserne for den svenske Lapmark. Denne strakte sig
fra Angermanland og Urna til Pitis Lapmark, derfrå om Lula Lapmark
til Lula Trask og videre til Titisfjord, hvor Norges Grænse ender, derfrå
strækker Sverrigs Ejendom sig langs ud med Havslranden ad Malanger,
Alten, Porsanger til Varangers Odde, derfrå til Neudoma Odde og der
frå midt igennem Enara Trask til Kolajarf og Matsålke. Disse Lap
marker med Folk, Land og Strand hørte med Rette til Sverrig og havde
fra Arilds Tid uimodsagt skuttet til dette Rige, saaledes som det kunde
bevises med gamle Regnskaber og tidligere Kongers Breve. Paa forskel
lige Steder i de ovenangivne Lapmarker havde de norske Fogder aldeles
uberettigel krævel Skat og Nordmænd havde trængt sig ind der. De
svenske Kommissærer overgav samtidig en hel Række Besværingspunkter
over Indgreb i Lapmarken, der var affattede af Ambjørn Jakobsen og
Arent Josting, og foreslog, da to haarde Stene sjælden malede godt sam
men og man ikke hidtil trods Forhandling paa alle Møder havde kunnet
blive enig, ei Bytte mellem den danske Konge og Hertug Karl i Lap
marken.
I deres Svar herpaa samme Dag afviste de danske Kommissærer en
hver Tale om et Bytte. De betegnede den af de svenske Kommissærer
angivne Grænse for de svenske Besiddelser i Lapmarken som aldeles
urimelig, og de havde aldrig troet, at Hertug Karl som Danmarks Nabo
og Ven vilde gøre et saadanl Indgreb i Norges Rige. Det var jo ikke en
By eller et Sogn, men en stor Del af dette Rige, han krævede. Skønt
de var tilslrækkelig instruerede til at forhandle om Fastsættelsen af en
Grænse mellem Norge og Sverrig i Lapmarken, var de dog paa Grund
af de Svenskes ugrundede Paastande belænkelig ved at træffe nogen Over
enskomst med de Svenske, førend der kom et bestemt og fasl Regimente
1 Artikler proponerede af de dsk. Kommissærer ang. Lapmarken lllz 1601
(Sv. Acta II. 18). De sv. Kommissærers Svar n/n 1601. (Orig.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
