Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1589—1625 (Traités du Danemark et de la Norvége 1589—1625) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
106 1601. 18. Febr. Nr. 8.
:
med Konge, Rigsraad etc. i Sverrig. Nåar det var sket, var de villige til
Forhandling derom, hvilket de ønskede indførl i Afskeden.
De Svenske svarede hertil den 11. Febr., at deres Herre ikke no
gensinde havde villei tilegne sig noget i Norge, som han ikke var beret
tiget til. Med Hensyn til Grænsen mellem Norge og Sverrig saa vidste
de Danske jo godt, at denne var fasUaaet indtil Titisfjord ved Raagang
og gamle Breve; fra Titisfjord langs med Søsiden til Malanger havde
Danmark og Sverrig tåget Skat sammen, fra Malanger til Varanger
havde Danmark, Sverrig og Rusland tåget Skat alle tre, men ved Raa
gangen efter Freden i Tensina havde Rusland afstaaet sin Tredjedel til
Sverrig. De vilde ikke gøre Norges Rige nogen Hinder paa dets Skat af
Søflnnerne, men kan have den Skat, som Sverrig dels fra gammel Tid
af og dels efter Raagangen havde Ret til ved Søsiden. Endvidere skulde
det forbijdes de norske Fogder at skatlægge Fjeld finner ne, der aldrig
havde skaltet til Norge. De mente forøvrigt, at Sagen bedst kunde ord
nes ved, at nogle gode og fredelskende Mænd fra begge Sider kom sam
men for at undersøge og fastsætte Grænsen i disse Egne. Da de Danske
ved deres Møde paa Forhandlingspladsen ikke havde forkastet dette For
slag, havde de optaget det i deres Afsked, derimod havde de ikke Fuld
magt til at gaa ind paa en Opsættelse af disse Spørgsmaal i nogen Tid,
saaledes som de Danske havde foreslaaet.
Den 10. Febr. havde de danske Kommissærer og saa overgivet deres
Besværingspunkter, omfattende de i deres Instruks nævnte 8 Punkter.
Herpaa svarede de svenske Kommissærer 12. Febr.: 1—2. Hertug Karl
havde ikke hindret Handelen paa Narva, siden Byen kom i hans Magt,
men i de Privilegier, som Hærmesleren havde givet Reval, stod, at ingen
fremmede maatte sejle til Narva og at Stapelen skulde være i Reval; det
samme var fastsat i Freden med Rusland 1595. Der var ganske vist i
Afskeden 1591 fastslaaet gensidig Handelsfrihed mellem Danmark-Norge
og Sverrig, men dog med den udtrykkelige Tilføjelse: Rigernes beskrevne
Lov og Stædernes Privilegier uforkrænkede. Herefter maatte Handelen paa
Narva og i Opstæderne rettes. 3. Ligesaa lidt som den svenske Konge
kunde foreskrive den danske Konge, hvad denne maatte gøre i sit Rige,
ligesaa lidt kunde den danske Konge foreskrive den svenske Konge, hvad
denne maatte gøre i Sverrig. Stændeme havde bevilget den omstridte Told,
og den svaredes ikke alene af det Gods, som solgtes til eller købtes af
danske Handlende, men af alt det Gods, som de, der var toldfri i Sver
rig, ind- eller udførte. Det var ogsaa ganske urigtigt at paastaa, at den
i Virkeligheden ramte de Danske, 4. De Svenske kendte ikke noget til,
at en saadan Ottendepart var blevet krævet; de forlangte at faa at vide,
hvor det var sket, saa skulde det blive undersøgt og, saa vidt maligt, af
skaffet. 5. Det Hondiusske Kort kendte de ikke noget til, og de brød sig
heller ikke om saadanne Maleres Værk, men holdt sig til Stettinertrak
taten og de gamle Grænser. Ved Freden i Teusina og de derefter føl
gende Raagangsbreve havde Sverrig kim faaet, hvad det havde Ret til,
og det vilde heller ikke kunne bevises, at Sverrig til Rusland havde af
staaet noget, som hørte Norge til. 6. Efter Stettinertraktaten kunde Sver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
