Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1589—1625 (Traités du Danemark et de la Norvége 1589—1625) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 10. 1602. 4. Marts. 147
10.
1602. 4. Marts (Kbhvn.). Overenskomst mellem Kong Chri
stian IV og hans Broder Hertug Ulrik angaaende dennes Af
findelse for hans Part af den kongelige Del af Hertugdøm
merne; med dertil hørende Biakter.
Da baade Christian IV og hans Brødre Ulrik og Hans ved deres
Faders Død den 4. April 1588 var umyndige, maatte der indsættes en
Formynderstgrelse i Hertugdømmerne til at føre Regeringen for dem.
Der var en kort Tid Tale om et Formynderskab af nogle fremmede Fyr
ster, men denne Tanke tiltalte ikke Statholderen i den kongelige Del
Henrik Rantzaa og det slesvig-holstenske Ridderskab. De hævdede, at
et saadant fremmed Formynderskab var ganske unødvendigt, da Enke
dronning Sofie var Overformynderske og Landemoder. Paa et Møde i
Haderslev i Sept. 1590 gik Enkedronning Sofie da ogsaa ind paa som
Formynderske at overlage Regeringen i Hertugdemmerne for Christian IV
og tillige Forvaltningen af de kongelige Amter for alle hendes tre Søn
ner. Der opstod dog snart Stridigheder mellem Enkedronning Sofie,
støttet væsentlig af Hans Blome, Amtmand i Haderslev Amt, paa den
ene Side og Henrik Rantzau, støttet af Størstedelen af Ridderskabet, paa
den anden Side angaaende Christian IVs Brødres Delagtighed i Rege
ringen i Hertugdømmerne og deres Krav paa en Deling af den konge
lige Del. Enkedronning Sofie holdt bestemt paa, at der burde finde en
Deling Sted, og at alle Brødrene burde have Del i Regeringen, men begge
disse Fordringer stødte paa afgjort Modstand hos Statholderen og Rid
derskabet, særlig vilde disse absolut ikke have flere regerende Herrer.
Den 2. Maj 1591 slultedes en Reces i Segeberg, hvorved man enedes om
et Kompromis: De yngre Brødres Navne skulde nævnes i Skrivelser ved
rørende de Sager, der angik de kongelige Amter, men ikke i de Skrivel
ser, der angik Fællesregeringen.
Dette Kompromis skabte dog ikke nogen virkelig Forsoning, og sær
lig blussede Striden op, da Kejseren efter Christian IVs Anmodning 1 ved
et Dekret af 16. April 1593 erklærede Christian IV for myndig i Hertug
dømmerne, og da denne derefler udskrev en Landdag til 31. Aug. 1593
i Flensborg, hvor han seiv vilde overtage Regeringen og stadfæste Privi
legierne. Enkedronning Sofie vilde ikke godvillig vige Pladsen, særlig af
Hensyn til, at hun saa ikke vilde kunne sikre sine yngre Sønner nogen
Andel i Hertugdømmerne. Den ældste af Christian IV’s Brødre, Hertug
Ulrik, var heller ikke tilfreds og beklagede sig ien Skrivelse af 28. Juni
1 Christian IV t. Kejseren 1/s 1593 (Ausl. Reg.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
