Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1589—1625 (Traités du Danemark et de la Norvége 1589—1625) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
178 1603. 6. April. Nr. 12.
Ug Forsikring om Overholdelsen af det aftalte, da de var forsynede med
sædvanligt Kreditiv og Faldmagt. De Svenske var dog ikke tilfreds her
med. For at Forhandlingen kunde blive uryggelig, maatte man fra
dansk Side erkende Berettigelsen af, hvad Sverrigs Riges Stænder havde
anordnet angaaende Regeringen i Sverrig, allsaa Gyldigheden af Sigis
munds Afsættelse. De maatte derfor have en Erklæring om, at man fra
dansk Side vilde ophøre med at give Sigismund Titel af Konge af Sver
rig og anerkende den for Sverrigs regerende Herre, som Stænderne havde
kaldet dertil. Ellers kunde jo alt det, som man nu blev enig om, kuld
kastes, nåar det skulde være. De Danske vilde dog ikke give den begæ
rede Erklæring. Den danske Konge vilde ikke blande sig i Striden mel
lem Kong Sigismund og Hertug Karl, men fremdeles give disse to Fyr
ster de Titler, han altid havde givet dem. Han anerkendte jo faktisk
Hertug Karl som Regent i Sverrig ved at indlade sig i Forhandling med
ham, men nogen skriftlig Erklæring herom kunde de danske Rigsraader
ikke give. Et Forslag af de Svenske om at udsætte Forhandlingerne paa
Grænsen i Ih- Dage, for at de kunde indhente nærmere Ordre fra Hertug
Karl angaaende Titelspørgsmaalet, vilde de Danske ikke gaa ind paa; de
foreslog i Stedet et nyt Møde afholdt i Helsingborg 28. April, men her
paa vilde de Svenske ikke indlade sig. Da de Danske desuden vægrede
sig ved at give deres Fuldmagt fra sig, førend der fra begge Sider var
overleveret en Designation over de Besværinger, som skulde behandles
paa Mødet, afbrødes Forhandlingerne 5. April. Begge Parter udstedte
aabne Breve, hvori de protesterede mod, at Skytelen for, at Forhandlin
gerne afbrødes, laa hos dem 1.
Der syntes nu at skulle indtræde et ret spændt Forhold mellem
de to Riger, særlig da Hertug Karl lod svenske Orlogsskibe løbe ud i
Østersøen for at forhindre Sejladsen paa Riga. Christian IV klagede
herover 12. Maj* og opfordrede Hertug Karl til ikke at hindre denne, da
han ellers maatte hjælpe sine Undersaatter til Ret, eftersom de ikke
kunde undvære denne Sejlads. Hertug Karl, der paa denne Tid var
stærkt optaget af Krigen mod Polen i Liftand og den 17. Maj s havde an
modet Christian IV om at lade nogle af Sverrig til Brug i denne Krig
antagne Krigsfolk passere gennem Øresund, ønskede dog ikke noget Brud
med Danmark. I en Skrivelse af 7. Juni* hævdede han vel, at de danske
Kommissærer var Skyld i, at Mødet i April var løbet resultatløst af og
han beklagede sig over, at Christian IV i sin Skrivelse af 12. Maj havde
truet med at ville hjælpe sine Undersaatter til Ret, hvis Hertug Karl
vilde forhindre dem i at handle med Sverrigs aabenbare Fjender, men
foreslog dog et nyt Møde afholdt senest 30. Sept. ved Brømsebro, da Stet
tinertraktaten paabød, at den ene Part, nåar Stridigheder opstod, skulde
1De sv. Kommiss. t. de dsk. 2A, 8A; de dsk. Kommiss. t. de sv. 2A; de
dsk. Kommiss’s. Protestation 5/*; de sv. Kommiss’s Protest. V* 1602 (Sv. Acta
II. 74—81) 2 Sv. Acta II. 82. 8 Sv. Acta II. 83. 4 Sv. Acta II. 84.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
