Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1589—1625 (Traités du Danemark et de la Norvége 1589—1625) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
183
1603. 6. April.
Nr. 12.
hvem Stapelen var, som sejlede til Narva med noglefaa Skibe. Først omkring
1550 begyndte Handelen paa Narva at blive mere almindelig. De danske
Kebmænd kunde jo ogsaa have ligesaa slor Fordel af at handle i Reval
som i Narva. Vilde de Danske henlægge Handelen til Reval, vilde man
formåa Revals Borgere til at give de danske Kebmænd samme Ret og
Frihed til at handle med Russeme i Reval som Borgerne i Reval seiv havde.
Med Hensgn til Danskes Handel i Sverrig var der ogsaa i Afskeden 1591
bestemt, at den ikke maatte stride mod Sverrigs Riges Lov og Stædernes
Privilegier, og Reval havde Privilegium paa den russiske Handel, hvilket
ogsaa var anerkendt i Teusinatraktaten 1595. Ångaaende Handelen i
Opstædeme erklærede de Svenske tilsidst, at de vilde rette sig efter Slet
tinertraktaten og Afskeden 1591, men tillade nogen ny Handel, som ikke
havde været brugt fra Arilds Tid af, kunde de ikke. Ångaaende Han
delen paa Narva vilde de Danske have en endelig Dom afsagt, hvilket de
Svenske dog fandt ufornødent, da de vilde bevilge, at den danske Konges
Undersaatter maatte bruge Sejlads og Handel paa Narva som fra gam
mel Tid af, dog saaledes, at der ikke derved tilføjedes Kristenheden nogen
Skade og at Sejladsen ordnedes enten ved en Overenskomst mellem Dan
mark og Sverrig eller ved en Forordning af Kejseren og andre kristelige
Fyrster, Herskaber og Kommuner. Disse Klausuler vilde de Danske dog
ikke gaa ind paa. Tilsidst blev man enig om, at Narvahandelen skulde
tillades i Overensstemmelse med Stettinertraktaten, hvis Paragraf herom
skulde optages i Afskeden. Skulde det siden vise sig, at denne Sejlads
og Handel var til Skade for Kristenheden, skulde der forholdes dermed
efter Stettinertraktaten 1 .
Ångaaende de Svenskes Klager over de danske Købmænds Handel
paa Riga og den Uvenlighed, der derved vistes mod Sverrig, veksledes
ogsaa Indlæg 2. De Danske hævdede, at den danske Konge ikke uden at
præjudicere Kong Sigismund, Sverrigs og Polens Konge, kunde forbyde
sine Undersaatter at handle paa Riga, saa maatte han konsekvent ogsaa
forbyde dem at handle paa Reval, Pernau og Sverrig. De Svenske holdt
paa, at Kong Sigismund ikke havde nogetsomhelst med Stettinertraktaten
at gøre, der var sluttet mellem Rigerne, ikke mellem Personerne. Han
var nu kun Konge af Polen, ikke af Sverrig. Skulde Sigismund fremdeles
agtes som Konge i Sverrig og Stettinertraktaten betragtes som ogsaa aj
sluttet med ham, saa blev jo alt, hvad man forhandlede her, uden Nytte,
da de ikke anerkendte ham som deres Konge og ikke havde nogen In
struks eller Fuldmagt af ham. De maatte ogsaa forlange, at man fra
dansk Side ikke mere gav Sigismund Titel af Konge af Sverrig.
Ogsaa ångaaende de danske Klager over de svenske Orlogsskibes
Opbringelse af lybske Skibe og Gods paa Kongen af Danmarks Strømme,
de svenske Klager over de af den danske Konge til Sverrig sendte trykte
1De sv. Kommissærers Erklæringer 9/s, n/s (Sv. Acta II. 135, 137); de
dsk, Kommiss.’s Erkl. 7s, "/a (Sv. Acta II. 136, 137). 2 Den dsk. Agents
Indlæg 7s, 12/s, 16/s; de sv. Kommiss.-s Indlæg 12/s, 15/s (Sv. Acta II. 276—80).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
