Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1589—1625 (Traités du Danemark et de la Norvége 1589—1625) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
185
1603. 6. April.
Nr. 12.
tåget Hertug Karls Tjener nogle Harnisker i Sundet, og forlangte at faa
det bevist. 13. Nåar der fremlagdes Beviser for, at Svenske uretmæssigt
var blevne besværede med Told, vilde de danske Kommissærer, før de
drog fra Grænsen, tilfredsstille de forurettede. li. Der kunde ikke rejses
berettigede Indvendinger mod Christian IV’s Overenskomst med Fru Gør
vel Faddersdatter Sparre om hendes Gods i Sverrig. Da hun endnu le
vede, kunde man ogsaa vanskeligt tale om, hvem der vilde blive hendes
Arvinger, da ftere af disse jo kunde dø før hende. 15. Kongen befattede
sig ikke med det Gods her i Riget, som tilhørte Kongen af Sverrig. Da
Kristoffer Ulf imidlertid havde Fuldmagt af Kong Sigismund til at oppe
bære Indkomsten af Godsei, kunde Christian IV ikke gøre noget ved den
Sag. 11. Det var rigtigt, at Christian IV paa Rejsen fra Varberg til Ba
hus var rejst et ganske kort Stykke over svensk Grund; han havde ikke
for det korte Stykke villei ulejlige Hertug Karl med en Begæring om
Lejde, og Sverrigs Rige havde formentlig heller ikke lidt nogen Skade
derved. 19. Nåar de tidligere givne Enkeltkvitteringer for Løsepengene
for Elfsborg tilbageleveredes Danmark, skulde der blive givet en Hoved
kvitiering.
Angaaende de danske Købmænds Gældsfordringer i Sverrig veksle
des der ogsaa forskellige Indlæg 1. Der var fra dansk Side indleverel 3
Fortegnelser over dette Tilgodehavende: 1. over den Gæld, danske Under
saatter havde at kræve hos Hertug Karl paa den svenske Krones Vegne;
2. over den Gæld, danske Undersaatter havde at kræve hos den svenske
Krone fra Kongerne Johans og Sigismunds Tid; 3. over den Gæld, danske
Undersaatter havde at kræve hos Privatpersoner i Sverrig*. I deres første
Erklæring herpaa hævdede de svenske Kommissærer, at den sidste Art
af Fordringer maatte gøres gældende i Sverrig og behandles efter svensk
Lov. De Svenske bestred bestemt Rigtigheden af de indgivne Fortegnelser
over Fordringerne paa den svenske Krone; en hel Del heraf var desuden
allerede betalt. De danske Købmænd eller deres Fuldmægtige maatte
derfor møde i den svenske Krones Regnskabskammer med deres Regn
skaber og Beviser, for at disse kunde blive prøvede. De danske Kommis
særer gik ind paa, at Gældskravene paa svenske Købmænd skulde gøres
gældende i Sverrig, medens derimod Gældskrav paa svenske Adelsmænd
skulde afgøres her paa Grænsen og betales her. Ligesaa skulde Gælds
kravene paa den svenske Krone prøves her og afgøres af Kommissærerne.
De svenske Kommissærer erklærede dog, at dette ikke kunde lade sig
gøre, da de ikke havde de nødvendige Beviser med sig til at kunne prøve
de danske Gældskrav, der for en stor Del gik tilbage til Kong Johans
Tid. Enten maatte de danske Købmænd møde i det svenske Regnskabs
kammer, eller ogsaa maatte de møde i Nyløse den 10. Aug., hvor nogle
Adelsmænd paa den svenske Krones Vegne vilde gøre op med dem.
1 Den dsk. Agents Indl. li/s, 17/s; de sv. Kommiss/s Indl. 12/s, 16/s, 24/s
(Sv. Acta II. 235—39). 2 Sv. Acta II. 214—32.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
