Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1589—1625 (Traités du Danemark et de la Norvége 1589—1625) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
214 1603. 6. April, Nr. 12.
samme rettighed hafver ved siøsiden, och hvorledis Norgis crone ther
til er berettiget. Thisligeste thet, som i gode herrer til thet andet,
tredie och fierde foregifver udi ethers produet, thet er i liige maade i
thet, som forschrefvet er, erclerit och beandtvordet.
Och efter at jeg mig nu hafver forklarit och i rette sat, hvad for
rettighet Norgis riige hos Lapper och Finder til fieldts och ved siø
siden bør at hafve, och hvor viidt Svergis cronis rettighet sig och kand
och bør at strecke, och jeg nu thenne sag schal beslutte, efterdi thet
er mit tredie och sidste produet, tha forseer jeg mig til Danmarckis
och Svergis riigis commissarier, at the thenne sag enten udi venlighed
forliiger och fordrager riigerne emellom eller och at mig meddellis en
endelig domb och sententz, hvorefter Kon. Mat. paa Norgis riigis vegne
herudi kand hafve sig i frembtiden at rette.
Om the Skaanske grendtzer hafver jeg mig tilforne erclerit, och
setter jeg til begge riigernis commissarier, hvorledis the thennom om
tiiden och stederne kand foreene.
Kon. Mat.s forordnede agent paa thette mode
hos grendtzen ved Flackebeck.
Lauge Urne til Belteberg
min handt.
Och endog adskillige documenter paa begge siider udi thenne sag
ere indlagde, dog efterdi menningen ther af udi producterne findis ind
ført, och therom pro et contra er blefven disputerit, achtis unødig
thennom for viidtløftighets skyld ord fra ord udi thenne voris domb
at lade indføre.
Efter forschrefne producter, instrumenter och beviisninger hafver
vii udi thenne sag saaledis afsagt for rette:
Først efterdi ther beviisis, at thet field Kiølen eller Fieldryggen
giør skei emellem Norgis och Svergis riiger, tha bør thet, som ligger
paa hin siide Kiølen op emodt Sverrig, at høre til Sverrig, och thet,
som paa thenne siide Kiøllen er neder mod then salte siøe, thet bør
at høre och ligge til Norge, saa viidt samme Kiøl eller Fieldryg sig
strecker. Dog skal med samme skiel icke betagis enten af riigerne
then servitut och indkombst, som the ofver grendtzen i thet andet
riige af alders haft hafver. Och ther, som forschrefne Kiøl slipper och
icke giør skiel, tha paa the steder at vere skiel, som thet af alders ve
rft hafver, efter thet Stetinske fordrags liudelse.
Thernest, efterdi konningen i Sverrig udi thet Stetinske fordrag
sig hafver frasagt och aldellis afstaaidt then tiltale och rettigheed, som
kongerne udi Sverrig i fordum tiid formeente thennom at hafve til
thet kongeriige Norge, et e contra kongen i Danmarck hafver afstaaid
sin ret och tiltale til thet riige Sverrig, dog forbeholden then rettighet
och indkombst, som thet ene riige ofver grendtzen i thet andet af al
ders haft hafver, och the Svenske commissarier gifver tilkiende, at then
Svenske crone før thet Stetinske fordrag hafver haft och oppeboren af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
