Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1589—1625 (Traités du Danemark et de la Norvége 1589—1625) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
237
Nr. 12. 1603. 6. April.
lige Naade selsompt fore, at Hans Naade blifver forestellit, hvad for
told af Sverigis rigis undersotter tagis schal, nåar Sverigis undersotter
det hafver sielf sambtyckt; at Hans Førstelige Naade, nåar nøden det
fordrer, høigre och større told, end saa møget, som dieris formuffenhet
mest kand tolle, maa paalægge, nåar Sverigis undersotter thet bevilger,
som och skeer udi Nederland och andre steder, och at ellers icke skal
bevissis, at the Dansche nogen told udi Sverige hafver udgifven.
Paa hvilcket i gode herris svar jeg i saa maade udi thette midt
andet product vil hafve mig erklerit: At thet er Hans Førstelige Naade
och hver herre friit fore sinne undersotter told at paalegge oe thend
at forhøige efter notturftigheden, besynderligen nåar undersotterne det
sielf bevilger, och at andre herrer derudi icke hafver ad sige, thet la
der jeg, ettersom thet er tald in genere, vel schee, men at thet saa
simpliciter schulle schee, saa der icke hafvis udi acht fcedera, pacta,
fordrag, contracter, bref och segel som med omliggende naaboer er
tilforne giort och opretted, tii hvilckes 1 schade samme nye told er
paalagt, thet formeener jeg med rette icke kunde skee. At der fore
vendis, at de Svensche sielf epter dieris bevilling tolden udgifve, der
til er midt svar, at thend udgifvis af de Dansche dieris guods, hvoraf
følger, at dieris gods er icke frii, och derfore er icke heller handelen
Mi, thi thend er alligerit en vis told, hvilcket er emod fordraget. Til
med da formelder thet Stetinsche fordrag udtryckeligen, at handellen
schal vere frii, hvilckit icke anderledis kand forstaais, end den bør ad
vere uden told och besvering. Viidere da betyngis de Svensche icke
med slig told udi Danmarck, thi hver indlendsk uden nogen tolds ud
gifvelse maa kiøbe och seige med de Svensche kiøbmend. Ydermeere
da er thet ved grendtzen anno 1580 forafschedet, at sligt icke schee
schal, hvilcken afscheed saa liuder: Disligeste er ochsaa af os paa
begge sidder bevilget och sambtøcht, at dersom saa befindis kand, at
nogen uvanlige told eller anden nye paaleg kand vere nogre af disse
rigers undersotter paalagt, siden thet Stetinsche fordrag blef giort, och
undersotterne kunde vere til besveringe paa nogen side, saa schal det
aldiellis afschafvis och herepter holdis, som af alder veret hafver och
fredsfordraget medgifver.
Disligiste er och udi thend 91. afscheed samme forordning af
begge rigers commissarier giort. Herforuden da er thet Stetinsche
fordrag for thend endelige aarsage oprettet, at enighed och venlighed
och fred kunde emellom rigerne och des indbyggere blifve holden, til
hvilcket fast alle artickle, som derudi er forfattet, aarsage gifver, om
de ret forstaaes och brugis. Nåar nu thette mandat, som anno 1600
thend 22. Aprilis er publicerit och liuder om told, som af de Danschis
guods schal udgifvis, ret blifver ofverveiget, da befindes thet, ad dieris
guods icke er frii, men de, som thet kiøbe ville, schal gifve half told
1 OA har urigtigt: hvilcken; en Koncept til Lave Urnes Indlæg har:
hvilckes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
