Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1589—1625 (Traités du Danemark et de la Norvége 1589—1625) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
261
1610. 1. Juni og 4. Juli.
Nr. 14.
at han med det første vilde tale med Moderen, hvorefter Ulrik skulde faa
Besked 1.
I Julen 1609 aflagde Christian IV Moderen et Besøg paa Nykøbing
Slot, og den 13. Jan. 1610 meddelte Enkedronning Sofie Hertug Ulrik, at
Kongen, saa vidt hun kunde mærke, vilde blive staaende ved den Arve
deling, der havde fundet Sted 1602, men var villig til at hjælpe Brode
ren, nåar han venligt anmodede derom. Hertug Ulrik var ikke rigtig
tilfreds med denne Meddelelse, men bad dog 7. Febr. Moderen tale med
den i hendes Tjeneste ansatte Johannes Overberg, der vilde meddele
hende, hvad Hertug Ulrik begærede. Gik hans Ønsker for vidt, bad han
hende seiv tåge sig af Sagen. Da Hertug Ulrik i samme Skrivelse havde
udtalt, al han ventede en Erklæring fra Kongen i Henhold til dennes
Skrivelse af 18. Dec. 1609, meddelte Enkedronning Sofie 1. Marts 1610
Hertug Ulriks Kansler Dr. Erasmus Reutz, at en saadan Erklæring ikke
kunde ventes, da Kongen havde overdraget hende at give Hertug Ulrik
Besked. Hertug Ulrik maatte derfor nu sende hende en Skrivelse, inde
holdende hans Begæringer og saaledes indreitet, at den kunde forelægges
Kongen, men skulde hun i det hele tåget have noget med Sagen al gøre,
maatte Hertug Ulrik ikke kræve noget som en Ret.
Den 13. Marts sendte Hertug Ulrik Moderen den begærede Skrivelse.
Han udtalte ganske vist heri, at han ikke vilde gøre Vanskeligheder med
Hensyn til det en Gang afsluttede Forlig, men han mente dog, at han
var bleven foruretlet derved og nu burde have et Tillæg, da han ikke
kunde komme ud af det med den Sum, der var tillagt ham, og havde
maattet sætte sig i stor Gæld. Hans Fordringer var ogsaa ret vidt
gaaende. Da han gik ud fra, at han næppe fik nogle Amter i Fyrsten
dømmerne, foreslog han, at Arven efter Faderen forøgedes med 100,000
Dir., endvidere burde han som sin Part af Arven efter den i 1602 afdøde
Broder Hans have 100,000 Dir., ialt altsaa 200,000 Dir. Han vilde over
lade til Kongen, om denne vilde betale hele Summen paa én Gang eller
forrente, den. Desuden ønskede han at faa Svabsted Amt helst som et
arveligt Len, men i alt Fald paa Livstid for sig og sin Hustru, hvis han
skulde gifte sig. Han vilde ogsaa finde det rimeligt, at der overdroges
ham en Bestilling af Danmark, da han ellers aldeles intet fik af dette
Rige, hvilkel var urimeligt, da alle hans Søstre jo havde faaet Udstyr
derfrå. Hvis Moderen ansaa disse Fordringer for ai være for store, bad
han hende modificere dem. Samtidig skrev han Ul Broderen og bad
denne stille sig imødekommende mod ham ved Forhandlingen med Mo
deren, ligesom han ogsaa bad Kansler Kristian Friis tale hans Sag hos
Kongen.
Paa ei Rigsraadsmøde i Marts—April 1610 gik Rigsraadet ind paa,
at Hertug Ulrik maatte blive forlenel med Svabsted Amt paa Livstid 2,
1 Chr. IVs egenhænd. Breve I. 26 f. 2 Rigsraadets Bevilling 3A 1610.
(Sj. R. 15, 290).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
