Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1589—1625 (Traités du Danemark et de la Norvége 1589—1625) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
283
Nr. 17. 1613. 20. Jan.
Disse Overgreb fremkaldte naturligvis Modforholdsregler fra dansk
Side. Paa et Rigsraadsmøde i Jan. 1609 klagede Kongen i sin Proposi
tion til Raadet stærkt over de Svenskes og Russernes Overgreb i Nord
landene og Lapmarken og forlangte Raadets Betænkning om, hvorledes
disse Overgreb kunde imødegaas. I sin Betænkning udtalte Rigsraadet
sig for, at man, hvis de svenske Fogder og Embedsmænd vedblev med
deres Overgreb, gennem de kongelige Lensmænd skulde tilkendegive dem,
at saadant herefter ikke vilde blive taall. Fortsatte de alligevel dermed,
skulde Lensmcendene forsvare den norske Krones Ret og Undersaalterne
med Vaabenmagt 1. I Overensstemmelse hermed fik den "20. Fehr. 1609
Lensmcendene paa Vardøhus og i Xordlandene stræng Ordre til at til
kendegive de svenske Fogder, at de maatte nøjes med at kræve de Afgif
ter, som de fra gammel Tid havde Hcevd paa, og at de ikke maatte ud
strække deres Virksomhed til Omraader, hvor de ikke plejede at komme.
Vilde de svenske Fogder ikke rette sig herefter. skulde Lensmcendene an
gribe dem og enten forjage dem af Lenet eller dræbe dem’-. Ogsaa
paa andre Maader greb Karl IX ind i den danske Konges Højhedsret i
disse Egne. 19. Nou. 1608 gav Karl IX saaledes Borgerne i det nyan
lagte Goteborg Pas" til at drive Fiskeri ved Søsiden i Lapland. 10. Dec.
1610 gav han endog Lybækkerne Tilladelse til at fiske i de norske
Fjorde i Xordlandene mod en aarlig Afgift af hver 10. Fisk til Sverrig,
dog skulde de tillige svare en Afgift til Danmark, saaledes som de kunde
blive enig med den danske Konge om i.
Ogsaa andre Forhold bidrog til at forøge Spændingen mellem de
to Fyrster. Christian IV saa med stor Uvilje paa den opblomstrende
Handelsstad Goteborg. Ved de Privilegier, som Karl IX havde givet
denne By, søgte han at trække hollandske Handelsmænd og hollandsk
Handel til den. Hollændenie begyndte ogsaa i ikke ringe Udstrækning
at sejle til Goteborg med deres Gods og derfrå lade det gaa videre som
svensk Gods. hvorved det befriedes jor Told i Øresund, hvilket naturlig
vis voldte Nedgang i Toldindtægterne. Hertil kom Karl IX’s Hindring
af Sejladsen til Riga og Kurland. I Fehr. 1610 opsloges hemmeligt om
Katten et svensk Mandat paa Toldboden i Helsingør, hvorved denne Sej
lads forbødes. Dette voldte ikke alene de danske Købmænd, der handlede
paa disse Steder, stor Skade, men medførte ogsaa en ikke ringe Nedgang
i Toldindtægterne, da fremmede Købmænd af Frygt for at blive opbragte
af svenske Kapere afholdt sig fra denne Sejlads. For at sikre baade
sine egne og de fremmede Købmænd mod de svenske Kaperes Efterstræ
belser. begyndte Christian IV at lade Handelsskibene konuojere af sine
1 Kongens Propos. t. Raadet " i 1609: Raadets Betænkn. 29 i 1609. (Ers
lev, Rigsraadets og Stændermødernes Hist. I. 167—78). 2 Norske Rigsregistr.
IV. 296 ff. ’ Svenske Acta II. 430. 4 Werwing, Kon. Sigismundi och Carl
IX’s hist. II. 216.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
