Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1589—1625 (Traités du Danemark et de la Norvége 1589—1625) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
286 1613. 20. Jan. Nr. 17
Gesandterne ankom til København den 12. Juli og havde deres
første Audiens paa Københavns Slot den 20. Juli. Da de erklcerede, at
deres Instruks paabed dem at henvende sig direkte til Kongen, svarede
Kansler Kristian Friis og de tilstedeværende Rigsraader, at de først
maalte indhente Besked fra denne, der befandt sig ved Hæren for Kal
mar. Den 21. Juli fik de nederlandske Gesandter den Besked, at Kongen
for Tiden ikke kunde gaa ind paa nogen Fredsmægling, og at de derfor
ikke skulde gøre sig den Ulejlighed at rejse til Kongen i Feltlejren, med
mindre de havde andre offentlige eller private Sager at forhandle med
Kongen om 1. Gesandterne forlangte dog at komme til Kongen og rejste
derefter til Kalmar. I den Memorial, som de ved deres første Audiens
den 14. Aug. overleverede til Kongen, fremhævede de, at den mellem
Danmark og Sverrig udbradte Krig ikke alene var farlig for de to Lande
seiv, men for hele den evangeliske Verden, og at den i høj Grad forstyr
rede den nederlandske Handel. De bad derfor Kongen om at slutte Fred
med Sverrig og tilbed deres Mægling.
Øjeblikkel var dog ikke heldigt for en Fredsmægling. Erobringen
af Kalmar Slot den 3. Aug. havde i høj Grad øget Christian IVs Mod
og Krigslyst, og Karl IX’s paafølgende Udfordring havde ophidset ham
stærkt. Han erklcerede derfor straks, at der foreløbig ikke kunde være
Tale om Fred, det drejede sig nu ikke »c?e religione, sed de regionen
De nederlandske Gesandter rejste derefter videre til Karl IX, som de traf
den 19. Aug. i Ryssby. Karl IX takkede nok for deres Tilbud om Mæg
ling, men afgav dog ikke noget Tilsagn om at ville modtage det, ligesaa
lidt som han vilde love at give nogen Erstatning for de af hans Kapere
opbragte nederlandske Skibe. Han modtog ellers Gesandterne med den
største Forekommenhed, fremhævede stærkt Generalstaternes og Sverrigs
fælles Interesser og opfordrede Generalstaterne til at hjælpe ham og til
ikke at handle paa Danmark, Lifland eller Kurland, saa længe Krigen
varede.
Paa Tilbagerejsen fra Karl IX forhandlede de nederlandske Gesand
ter igen med Christian IV i Kalmar. De fremkom nu med stærke Kla
ger over Hindringen af den hollandske Handel paa Østersøen og Øre
sundstoldens Forhøjelse. Skønt Generalstaterne i saa lang Tid havde
ført Krig og forsvaret Protestantismen mod Katholikemes Angreb, havde
de dog alligevel vist den Civilitet ai lade al Passage og Handel være
fri. De anmodede derfor Kongen om i Henhold til Speyertraktaten af
23. Maj 15U at lade alle nederlandske Personer, Skibe eller Gods, der
kom fra eller sejlede til nevtrale Havne, frit passere mod Erlæggelse af
den Told, der svaredes paa den Tid, da Speyertraktaten slutiedes. I sit
Svar hævdede Christian IV sin Ret til den Told, der havde været svaret
i mange Aar, seiv om den var højere end den Told, der svaredes paa
Speyertraktatens Tid. Generalstaterne kunde for øvrigt siet ikke beraabe
Kansler og Rigsraader til de nederl. Gesandt. ’21r, 1611 (Orig.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
