Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1589—1625 (Traités du Danemark et de la Norvége 1589—1625) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
290 1613. 20. Jan. Nr. 17.
ret Skat til alle 3 Riger. Efterat de havde bosat sig fast ved Søen, havde
de norske Lensmænd vist sig uagtsomme og ladet dem vedblive med at
svare Skat til Sverrig og Rusland, hvilket Lensmændene godt kunde have
forbudt, da disse Søfinner nu ikke mere kom paa russisk eller svensk
Grund. Da Forsømmelsen imidlertid var skei og da Stettinertraktaten
udtrykkelig sikrede enhver Herre den Rettighed, som han havde i den
anden Herres Land (§ 9), havde de danske Kommissærer i deres Dom
1603 ogsaa dømt, ai Sverrigs Krone skulde beholde sin gamle Rettighed
i Norge, saa vidt den plejede at oppebære den. Hermed havde Karl IX
dog ikke villet nøjes, han havde ogsaa gjort Fordring paa Land og Strand
og paa Folkene, skønt det af Forhandlingerne 1591, da de Svenske an
modede om Tilladelse til at holde en Flaade i Vestersøen mod Rusland,
tydelig ses, at Sverrig dengang ikke mente at have nogen Rettighed eller
Herredømme ved Havet. For at fjerne al Grund til Strid, var Christian
IV villig til at betale Sverrig en Sum Penge en Gang for alle for den
aarlige Rente, som det med Rette oppebar af Søfinnerne, 20 Gange det
Beløb, som fandtes opført paa den af Finnerne seiv anerkendte Desig
nation. Endvidere vilde han tillade Sverrig at bortføre alle de Søfinner
med Hustruer og Bøni, som tidligere havde boet paa svensk Grund.
2. Sonnenburg maatte Sverrig give Afkald paa, da dette Spørgsmaal var
ordnet 1580 og baade Johan III og Sigismund havde ladet sig nøje der
med, indtil nu Karl IX igen havde fremdraget dette Stridsspørgsmaal.
3. Fra dansk Side maatte man hævde Gyldigheden af den i 1598 mellem
Christian IV og Kong Sigismund sluttede Overenskomst om de 3 Kroner,
da jo Sigismund dengang endnu var Sverrigs Konge, men forlangtes det
fra svensk Side, var Kongen villig til at slutte en lignende Overenskomst
med Gustav Adolf. 4. Den i Sverrig paalagte Told maatte Christian IV
stadig anse for ulovlig, men han var villig til aH lade den beståa, saa
længe Krigen mellem Sverrig og Polen varede, paa den Betingelse, at
han saa ogsaa i den Tid havde Ret til at tåge Told af det svenske Gods,
som førtes til Danmark eller gennem Øresund.
Den svenske Konge skulde udtrykkelig give Afkald paa at kalde sig
Konge over Lapperne i Nordland; thi seiv om Gustav Adolf ikke havde
antaget denne Titel, kunde den jo altid igen opiages, hvis der ikke gaves
udtrykkeligt Afkald derpaa. Sejladsen paa Riga og Kurland skulde være
fri for den danske Konges Undersaatter, uanset Sverrigs Krig mod Polen,
og hvis man fra svensk Side forlangte, at fremmede aldeles skulde af
holde sig fra denne Sejlads, skulde Sverrig betale Danmark en Erstat
ning for den derved foraarsagede Nedgang i Toldindtægterne i Sundet.
Begge Parter skulde beholde de Erobringer, de havde gjort i Krigen;
vilde de svenske Gesandter ikke gaa ind herpaa, men komme med andre
Forslag eller henvise alle disse Spørgsmaal til Kongen af Englands Af
gørelse, skulde de danske Gesandter straks gore Indberetning til Kongen
derom for at faa nærmere Ordre. De maatte dog kan henvise Spørgs
maal afVigtighed til Kongen af Englands Afgørelse, og der skulde træf
fes bestemt Aftale om, hvorledes den engelske Domsafsigelse skulde gaa
for sig. Mødestedet skulde være Rostock og Mødet skulde finde Sted i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
