Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1589—1625 (Traités du Danemark et de la Norvége 1589—1625) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
294 1613. 20. Jan. Nr. 17.
Paa Mødet den 3. Dec. foreslog de danske Gesandter, at man først
skulde tåge fat paa Behandlingen af de 4 Stridspankter, hvorom der var
afsagt Dom ved Flakkebæk 1603, da det var dem, som havde givet Aar
sag til Krigen. Var man først enig om dem, saa kunde man lettere
forhandle om Freden. De vilde foreslaa, at man først tog Spørgsmaalene
om Sonnenburg og de 3 Kroner for, hvorom de indleverede to Indlæg 1,
hvori de forlangte, at Danmark uden videre Strid skulde beholde Son
nenburg, og lilbød at indgaa en lignende Overenskomst med Gustav
Adolf om de 3 Kroner, som der 1598 var indgaaet mellem Christian IV
og Kong Sigismund. De Svenske erklærede, at de i og for sig ikke havde
noget mod det danske Forslag, men de vilde dog foretrække, at man
ligesom ved de tidligere Forhandlinger tilstillede hinanden sine Besvæ
ringer til skriftlig Besvarelse; de havde allerede opsat deres. De Danske
holdt dog paa deres Forslag, da saadanne Besværinger ingen Gavn
gjorde, men kun forøgede Bitterheden. De Svenske holdt derefter deres
Besværinger lilbager.
Den 5. Dec. svarede de svenske Gesandter paa de danske Indlæg
angaaende Sonnenburg og de 3 Kroner. De hævdede heri, at det var
Sverrig, som var blevet forurettet med Hensyn til Sonnenburg, da Kongen
af Danmark 1575 med Magt havde sal sig i Besiddelse af dette Slot,
skønt Stettinertraktaten paabød, at det med mere skulde overdrages til
den romerske Kejser mod Erstatning af Sverrigs Bekostninger derpaa og
siden protektionsvis af Kejseren overdrages til Danmark. I Overenskom
sten af 1580 stod heller ikke noget om, at Sverrig havde givet Afkald
paa Sonnenburg 8. De 3 Kroner var ikke noget Unionsmærke, men Sver
rigs rette Vaaben. Sverrig kunde derfor ikke tillade de danske Konger
at føre dette Vaaben, da disse derved imod Stettinertraktaten indirekte
vilde tilholde sig nogen Rettighed til Sverrig. Overenskomsten mellem
Sigismund og Christian IV kunde man ikke anerkende, da Sigismund
havde overdraget Regeringen i Sverrig til Hertug Karl. De kunde heller
ikke gaa ind paa det danske Forslag, da det kun udsatte Striden. De
maalte derfor forlange, at den danske Konge enten helt opgav de 3 Kro
ner eller førte enten 2 eller 3 Kroner med en anden Farve eller paa et
andet Sted, adskilt fra Sverrigs Vaaben\
De Danske var meget misfornøjede med disse Erklæringer, men
foreslog i Mødet den 6. Dec. foreløbig al lade disse Spørgsmaal ligge og
overgav deres Indlæg angaaende Tolden og Stridighederne i Lapmarken,
hvori de krævede Ophævelse af den Told, Karl IX havde lagt paa det
Gods, som danske Købmænd indførte i eller udførte af Sverrig, da Told
forordningen kun var en Subtilitet beregnet paa at belage de danske
Købmænd den Fordel, som Stettinertraktaten gav dem b, og hævdede, at
Sv. Acta III. 124 ff. 2 Besværingerne er trykte i A. 0.’s Skr. och
brefvexl. Forrå Afd. II. 89 ff. 8 Anf. St. II. 93 ff. 4 Anf. St. II. 95 ff.
8 Sv. Acta III. 130.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
