Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1589—1625 (Traités du Danemark et de la Norvége 1589—1625) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
295
Nr. 17. 1613. 20. Jan.
Søfinnerne og Sølapperne boede paa udelukkende norsk Grund, hvor den
danske Konge alene var Herre. Skønt Kongen af Sverrig aldeles ingen
Ret havde over disse Finner og Kapper, vilde Kongen af Danmark dog
efter Stettinertraktaten lade ham faa den Rettighed, som han fra gammel
Tid af havde oppebaaret af dem 1. De svenske Gesandter var ikke tilfreds
med, at Spørgsmaalene om Sonnenburg og de 3 Kroner foreløbig skulde
udsættes, det var imod de to Kongers Aftale om Mødet Man skulde her
efter af al Magi søge at bilægge alle Stridigheder og henvise dem, hvor
om Enighed ikke kunde naas, til Afgørelse af Opmanden. De danske
Gesandter erklærede hertil, at Spørgsmaalet om Sonnenburg en Gang for
alle var afgjort ved Overenskomsten 1580, da heri stod en Generalklau
sul om, at alt skulde være aftalt, og at den danske Konge umulig kunde
gaa ind paa at slryge den ene Krone, da det vilde være ham til den
allerstørste Despekt og Spol. Efter at have raadslaaet noget indbgrdes
blev de svenske Gesandter enige om, at da det øjensynlig ikke var de
Danske om at gøre at faa Fred. men kun om at faa Skglden for Kri
gens Fortsættelse væltet over paa Sverrig, vilde de hellere i disse mere
underordnede Punkter give saa meget efter, som de efter deres Instruks
kunde, da Forhandlingerne hellere maatte strande paa Hovedspørgsmaa
let, de svenske Fæstningers Tilbagegivelse. De erklærede derfor, at de
vilde give Afkald paa Sonnenburg, forudsat at man kunde blive enig om
Freden. Da deres Instruks ikke tillod dem at gaa ind paa de Danskes
Forslag om de 3 Kroner, havde de indberellet del til Gustav Adolf og
vente.de snart Resolution fra denne. Herom sendtes der de danske Ge
sandter skriftlige Erklæringer den næste Dag-.
Den 8. Dec. svarede de svenske Gesandter paa de danske Indlæg
angaaende Folden og Stridighederne i Lavland. Med Hensyn til Tolden
hævdede de den svenske Konges Ret til at lovgive i sit eget Rige, saaledes
som dettes Tarv krævede det. Trods den paalagte Told var Varerne dog
slegne saa høji i Pris, at de danske Købmænd alligevel havde en god For
tjeneste. Da Tolden var steget allevegne, fandl der ogsaa stadig Bedrage
riet Sted, og særlige Begunstigeiser af de Danske vilde give Anledning
til endnu mere Misbrug. Da man ikke vilde tåge nogen Told af de
Danske, medmindre begge Parter blev enige om del, foreslog de, for at
gøre Ende paa alle Stridigheder, al al Toldfrihed paa begge Sider skulde
ophæves3. I Lapland var det den svenske Krone, som blev forurettet.
De henviste i saa Henseende til Forhandlingerne ved Flakkebæk 1603 og
den der af de svenske Rigsraader afsagte Dom. Da den svenske Konge
imidlertid ønskede at undgaa al Strid og at vise sin Villighed til Fred,
vilde han give Afkald paa al Højhed over Søfinnerne eller Sølapperne
ved Yesterhavet. Al Højhed, Herlighed, Jurisdiktion og Herredømme
over Havet skal herefier tilhøre Kongen af Danmark. Dette Tilbud
1 Sv. Acta III. 126. - A. 0.’s Skr. och brefvexl. Forrå Afd. II. 99 ff.
8 A. 0.’s Skr. och brefvexl. Forrå Afd. II. 101 f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
