Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1589—1625 (Traités du Danemark et de la Norvége 1589—1625) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
301
1613. 20. Jan.
Nr. 17.
kunde de den 13. Jan. overlevere de svenske Gesandter deres Udkast til
Fredstraktaten. Den 16. Jan. overleverede de svenske Gesandter deres
Udkast til Traktaten. De to Udkast var dog ikke ens. Særlig var de
Svenske misfornøjede med, at de Danske i deres Udkast havde oplaget
Bestemmelser om, 1. at den svenske Konge ikke mere maatte antage Titel
af Konge af Lapland; 2. at Gustav Adolf skulde forpligte sig Ul ikke at
genopbygge Goteborg eller ikke at give den andre Privilegier end andre
Sverrigs Byer have eller nyde i Sverrig; 3. at Sejladsen paa Riga eller
Kurland skulde være fri for Kongen af Danmarks Undersaatter og alle,
der seile gennem Øresund. Det første Punkt fandt de svenske Gesandter
det aldeles unedvendigt at omtale, da Gustav Adolf aldrig havde brugt
denne Titel og ikke heller agtede at bruge den, skønt han var fuldt beret
iiget dertil. Forlangendet med Hensyn Ul Goteborg var et Indgreb i den
svenske Konges Højhed og Frihed. Hvis nogle Artikler i de goteborgske
Privilegier stred mod den danske Konges Højhed, var man villig til al
ophæve dem. Med Hensyn til Sejladsen paa Riga og Kurland havde de
jo talt med de danske Gesandter og havde ventet en anden Resolulion. Kri
gen mod Polen angik jo nok først og fremmest Sverrig, men havde og
saa Interesse for andre evangeliske Fyrster og Republikker, ogsaa for
Danmark. Sverrig maatte dog have Ret til at hindre sine Fjender i al
faa Tilførsel. Den samme Ret havde Kongen af Danmark seiv brugt
mod Sverrig i denne Krig, ligesaa Kongen af England, Generalslaterne
og andre. Det var almindelig Folkeret og hvad der var Ret for den ene,
kunde ikke være Uret for den anden. Da Forbuddet mod Handelen jo
ogsaa kun skulde gælde, saalænge Krigen mod Polen varede, var Spørgs
maalet heller ikke af den Viglighed, al det burde optages i en evigt
varende Fred. De svenske Sendebud mente derfor, at disse tre Punkter
ikke burde optages i Fredstraktaten, i alt Fald ikke i den Form, som de
Danske havde givet dem 1.
De danske Gesandter skrev derefter til Christian IV for at faa nær
mere Ordre herom. Christian IV begav sig nu seiv til Knærød og fulgte
med Gesandterne til Mødet paa Grænsen den 18. Jan., hvor han først
vilde have været ukendt, men baade de svenske Gesandter og Anslruther
kendte ham straks. Han blev en 4 Timer paa Grænsen, og begge Parter
blev nu næsten helt enige om Fredsbetingelserne. De tre ovennævnte
Punkter skulde optages i Fredstraktaten, men i en noget ændret og for
Sverrig mere antagelig Form. Ligeledes gjorde man fra dansk Side nye
Indrømmelser med Hensyn til Betalingen af den Million, der skulde
gives for de svenske Fæstninger. Den 10. Jan. havde de svenske Ge
sandter anmodet om, at Betalingen maatte blive ordnet saaledes, al der
de første 3 Aar intet skulde betales; det fjerde Aar skulde der saa beta
1De sv. Ges. til de Dsk. 18/i 1613 (A. O.s Skr. och brefvexl. Forrå Afd.
II. 128 ff.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
