Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1589—1625 (Traités du Danemark et de la Norvége 1589—1625) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
343
1619. 12. Febr.
Nr. 20.
f
mente al kanne stille. Endvidere skålde han anmode Christian IV om
ikke at give Kongen af Polen Titel af Konge af Sverrig og høre hans
Mening om det af Kongen af England foreslaaede Forband. Angaaende
Mæglingen kunde Christian IV kan sige, at han havde meddelt Kongen
af Polen den af Gustav Adolf stillede Betingelse og nu ventede Svar fra
Polen. Nåar han na, efter i nogen Tid af særlige Grunde ikke at have
givet Kongen af Polen Titel af Konge af Sverrig, igen havde gjort det,
skyldtes det, at Kongen af Polen ved el højtideligt Gesandtskab havde
anmodet derom og at alle andre Potentater gav Kongen af Polen denne
Titel, men han havde absolut ikke tænkt at præjudicere nogen dermed.
Hvad Afslutningen af Forbandet angik, var det nødvendigt, at en Række
Besværinger, som Danmark havde mod Sverrig, først blev ’fjærnede.
Christian IV vilde med det første sende Gustav Adolf de danske Besvæ
ringer og henstille til ham at fastsætte Tid og Sted til en Forhandling
om disse. Kunde Christian IV saa af Hensyn til andre Forretningcr
sende Gesandter, vilde han gøre det 1.
Med den paatænkte Mægling kom man ikke af Stedel. Den 30. Maj
1618 maatte Christian IV meddele Gustav Adolf, at Kongen af Polen
havde nægtet at gaa ind paa den stillede Betingelse-. Da Gustav Adolf
herefter erklærede, at han, seiv om han tvivlede paa, at Kongen af Polen
vilde have Fred, alligevel var villig til al forhandle, hvis Christian IV
mente, at der endnu var noget Haab, fremsatte Christian IV Tanken om
en Stilstand paa en 5—6 Aar mellem Sverrig og Polen, da Kongen af
Polen, nåar den ovennævnte Betingelse stilledes, absolut ikke vilde for
handle om en fast Fred. Gustav Adolf var ikke meget tilbøjelig hertil,
men afviste dog ikke helt Tanken 9.
I Sept. 1618 sendte Christian IV Sivert Grubbe til Stockholm for at
forhandle med Gustav Adolf angaaende de danske Besværinger mod
Sverrig. Disse var for største Delen af ret ringe Belydning: Klager over
i Sverrig udspredte Smædeskrifter mod Danmark, Tilbageholdelse af
nogle Bønder fra Øset, der under Kalmarkrigen var førte til Estland,
Overgreb paa Grænsen, Hindring af Danskes Passage gennem Sverrig
osv. Vigtigere var Klager over. at man nu igen, i Modstrid med Trak
taten i Knærød, begyndte at tåge Told af de svenske Undersaatter, der
handlede med Danske, og at de Svenske misbrugte deres Toldfrihed i
Øresund til at adgive fremmede Købmænds Gods for svensk Gods og
derved fri det for Told, hvorfor man fra dansk Side krævede Beedigelse
af de svenske Certifikater om, at det Gods, som Svenske førte gennem
Sundet, virkelig var svensk Gods og købt for deres Penge. Ligeledes kla
1G. A.’s Kreditiv f. Joh. Skytte 5/% 1618; Memorial fra denne (udat.)
(Sverrig A). Chr. IVs Resolution herpaa 26/2 1618 (Sv. Acta III. 324). 2 Sv.
Acta III. 333. 8G. A. til Chr. IV Ve, S1/s 1618; Chr. IV t. G. A. ™U, i8h
1618 (Sv. Acta III. 333, 335, 337).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
