Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1589—1625 (Traités du Danemark et de la Norvége 1589—1625) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
346 1619. 12. Febr. Nr. 20.
ødelæggende for dem seiv og sætte Paven og hans Tilhængere i Stand
til at ndføve deres Planer mod de Evangeliske. Med Hensyn til Forban
det skulde de foreslaa følgende Punkter: 1. Kongen af Danmarks Under
saatter maa ikke lade sig brage i polsk Tjeneste mod Sverrig eller hjælpe
Polen med Skibe. 2. Kongen af Danmark maa ikke tillade Kongen af
Polens eller hans Venners Skibe at passere Øresund vestfrå, ej heller til
lade polske Skibe fra Østersøen at angribe Elfsborg. 3. Hvis Sverrig
bliver angrebet af Polen med en Flaade, skal Danmark komme det til
Hjælp med Folk og Skibe en vis Tid paa egen Bekostning; kommer Dan
mark af den Grund i Krig med Polen, skal Sverrig understøtte det med
den samme Hjælp i den samme Tid, ogsaa paa egen Bekostning. 4-. Saa
længe der gik Rygter om polske Rustninger, maatte Christian IV ikke
tillade krigsudrustede Skibe at passere Øresund til Danzig, Elbingen,
Konigsberg, Riga eller andre Pladser under Polen. 5. Kongen af Dan
mark maatte ikke give Kongen af Polen Titel af Konge af Sverrig, sær
lig ikke i Breve til Sverrig. — I fornødent Fald maatte de Svenske gaa ind
paa, al Hjælpen kun skulde ydes, nåar Kongen af Danmark opfordredes
til at yde den og seiv fandt Hjælpen nødvendig. Hvis de Danske endda
vilde gøre Vanskeligheder, maatte de Svenske gaa ind paa, al Hjælpen
skal begæres 3 Maaneder i Forvejen. Hjælpen skulde udrusles paa Kon
gen af Danmarks Bekostning, men fra den Dag af, da den kom over
den svenske Grænse eller til en svensk Havn, skulde Kongen af Sverrig
lønne den. Kan Kongen af Sverrig ikke gøre dei straks, skal han være
forpliglet til at erstatte Solden inden 3 Aar, dog maatte de Svenske ikke
gaa ind paa at sætte nogel Pant derfor. — Hvis de Danske stadig ansaa
et Forbund mod Polen alene for at være for partisk, maatte de Svenske
foreslaa et Forbund paa de samme Betingelser mod alle den evangeliske
Tros Fjender af den papisliske Liga, men der kunde saa ikke være Tale
om nogen Erstatning af Omkostninger. Hvis de Danske heller ikke vilde
gaa ind herpaa, men vilde foreslaa et defensivt Forbund mod begges
Fjender, maatte de Svenske gaa ind herpaa, men skulde dog undlage
Generalstaterne.
Forhandlingerne 1 aabnedes først den 30. Jan., da de svenske Kom
missærer først da var fuldtallig mødle. Efter at Fuldmagterne var ud
vekslede, meddelte de Danske, ai de ikke kunde indlade sig i nærmere
Forhandlinger, førend de svenske Kommissærer havde skaffet sig en ny
Fuldmagt, der var affattet i mere almindelige Udtryk; den nuværende
indeholdt ogsaa flere Udtryk, som de maatte protestere imod. Kongen af
Polen kaldtes saaledes de nordiske Rigers og Kristenhedens Fjende, skønt
1 De paa Mødet vekslede Indlæg findes, de svenske i Original og de danske
i Kone, i Sverrig A, Akter fra Forhandlingerne i Knærød 1619, og er tillige
indførte i Kopibogen »Svenske Acta« III. 386—409. De svenske Kommissærers
Indlæg og Indberetninger til Gustav Adolf er trykte i A. Oxenstiernas Skr.
och brefvexl. Forrå Afd. II. 335—51.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
