Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1589—1625 (Traités du Danemark et de la Norvége 1589—1625) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
348 1619. 12. Febr. Nr. 20.
Christian IV, der var ankommen til Lahoim, og foreslog, at han skulde
erklære sig villig til fremdeles at mægle og, hvis det ikke førte til noget
og Kongen af Polen absolnt vilde angribe Sverrig, da at slutte nærmere
Forbund med Sverrig og hjælpe dette Rige, saafremt han kunde blive
forsikret tilbørligt af Sverrig 1. De Svenske nærede dog ikke mere, saa
ledes som deres Indberetning af 9. Febr. til Gustav Adolf viser, noget
Haab om at faa et Forbund mod Polen i Stand; seiv om de Danske i
Princippet erklærede sig villige til at slutte et saadant, vilde det dog
uhjælpeligt strande, saasnart det kom Ul Forhandling om Betingeiserne.
I den Skrivelse, hvormed Gustav Adolf sendte sine Gesandter den ny
Fuldmagt, udtalte han ogsaa, at han ikke lagde megen Vægt paa at faa
et Forbund med Danmark i Stand 2, men dog vilde sende dem den mere
almindelig holdte Fuldmagt, for at Modet ikke, for Fuldmagtens Skyld,
skulde blive helt resultatløst.
De svenske Kommissærer sendte den 10. Febr. de danske Kommis
særer den ny Fuldmagt, de havde faaet, men da det var øjensynligt, at
der intet vilde komme ud af Forhandlingerne om Forbundet, blev man
den 12. Febr. enig om at slutte Forhandlingerne med Vedtagelsen af en
Afsked om, at det gamle Venskab mellem Rigerne skålde bevares, og al
ingen af Parterue maalte indgaa paa noget, som kunde være den anden
Part Ul Skade. De Danske tilsendte straks de Svenske en Afsked, som
var affattet i nøje Overensstemmelse med de Udtryk, som var brugte i
deres Instruks. De Svenske ønskede dog Afskeden noget mere udførlig
holdt og sendte den 13. Febr. de danske Kommissærer et Udkast Ul Af
sked, hvori det faslsloges, at Stettinertraktaten 1570 og Knærødtraktaten
1613 fremdeles skulde staa ved Magt. Endvidere udtaltes heri, at de
danske Kommissærer havde lovet, al Kongen af Danmark ikke vilde
slutte noget Forbund med Kongen af Polen eller nogen anden, ej heller
Utstede, at Skibe, Krigsmunition eller Krigsfolk førtes gennem Sundet
eller over Kongens Strømme til Skade for Kongen af Sverrig. Endvidere
skulde de polske Udliggere, som opholdi sig i Danmark og Norge og der
ophidsede den svenske Almue, forvises. Herpaa svaredes foreløbig ikke
fra dansk Side, da de Danske allerede forlod Mødet den 13. Først den
29. Marts meddelte Kansler Kristian Friis Axel Oxenstierna, at de danske
Kommissærer, som havde været paa Grænsen, havde Betænkeligheder ved
at antage det svenske Udkast og anmodede dem om at antage den af de
Danske givneAfsked. Den 3. Juni 1619 svarede Axel Oxenstierna, at de
Svenske gik ind paa de Danskes Begæring, og sendte en af de svenske
Kommissærer underskreven med den danske enslydende Afsked".
Erslev, Rigsraadets og Stændermødernes Hist. I. 260 f. 2 Den Frygt,
som man i Sverrig en Tid synes at have næret for, at Danmark under et eller
andet Paaskud skulde nægte at tilbagelevere Elfsborg, var nu forbi, da Dan
mark efter Betalingen af den sidste Termin af Løsesummen den 31. Jan. havde
tilbageleveret Slottet til Sverrig. 8 A. Oxenstiernas Skr. och brefvexl. Forrå
Afd. II. 360 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
