Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1589—1625 (Traités du Danemark et de la Norvége 1589—1625) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
368 1621. 29. April. Nr. 24.
gelske Gesandter, men de Danske erklærede na, at deres Tid ikke tillod
dem at blive længere. Det ene Medlem af Gesandtskabet, Manderup Pars
berg, var ogsaa allerede vendt hjem over Land 1. Den 10. April 1602
klagede Dronning Elisabeth paany over Opbringelsen af Skibene fra
Hull, og Christian IV foreslog da Afholdelsen af et nyt Mede. Dronning
Elisabeth gik ind herpaa og foreslog Mødet afholdt i Bremen den 95
Sept. 1602*.
Man forhandlede ogsaa i Bremen et Par Maaneder, men naaede
dog ikke til nogen Forstaaelse. De Engelske hævdede ligesom før med
stor Styrke Havets Frihed og alles Ret til at fiske deri. Højhedsretten
over Havet kunde i hvert Fald kun strække sig et kort Stykke ud fra
Kysten, og ogsaa dér burde der endda være fri Adgang Ul Sejlads og
Fiskeri. De vilde dog indrømme, at Kyststrækningens Herre i delte Til
fælde kunde kræve en Fiskeriafgift, og herom var de villige til at for
handle. De Danske henviste til den norske Krones nedarvede Ret til
Nordhavet og paaberaabte sig Bestemmelserne i de gamle Traktater mel
lem Danmark-Norge og England, men hertil svarede de Engelske, al
Traktaternes Udtryk aldeles ikke sigtede til Fiskeriet, men kun til engelske
Købmænds Handel og Ophold paa Norge og Island og i norske og is
landske Havne. De Engelske maatte dog indrømme, at Traktaten mellem
Kong Henrik VII og Kong Hans af 20. Jan. U90 paabød, al de Engelske
hvert 7. Aar skulde søge om Tilladelse til at drive Fiskeri under Island 8,
og at dette ikke var skei. De erklærede sig ogsaa villige til for Frem
tiden at søge Tilladelse i Henhold til Traktaten, men de Danske erklæ
rede, at denne Traktat maatte betragles som bortfalden, og at Til
ladelse nu kunde gives eller nægtes af den danske Konge efler Forgodt
befindende*.
Forhandlingerne endte som sagt uden nogen Overenskomst, og der
syntes endog at være Fare for, at der skulde opstaa alvorlige Forviklinger
mellem Landene. Aaret efler døde imidlertid Dronning Elisabeth, og hendes
Jakob I, Christian IVs Svoger, stillede sig mere imødekom
mende. Christian IV gjorde ogsaa en Del Indrømmelser, saaledes be
grænsedes Forbuddet mod at fiske under Island og Færøerne i Praksis
til kun al gælde selve Kysthavet, ikke det aabne Hav.
Imidlertid opstod der i Begyndelsen af det 17. Aarhundrede et nyt
Stridsemne mellem Danmark-Norge og England. Dette angik Retten til
at drive Hvalfangst ved Spitsbergen. Man betragtede paa den Tid Spits
bergen som en Del af Grønland, og da Grønland var et gammelt norsk
1 Relationer fra Gesandterne M,U, 5/s, 27s 1600. (England B). 2 Dr. Elisabeth
til Chr. IV 10A, 15A 1602; Chr. IV t. Dr. Elisabeth 29/5 1602. (Macray, Report
on Royal Archives of Denmark I. 33 f.). sSe Danm.-Norges Traktater II. 618.
4 A. Ræstad, Kongens Strømme S. 198—206. Rørdam, A. Hvitfeldt Till. S.
166—192.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
