Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1589—1625 (Traités du Danemark et de la Norvége 1589—1625) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
369
1621. 29. April.
Nr. 24.
Skatteland, hævdede Christian IV, at Spitsbergen som hørende til Grøn
land hørte ind under hans Herredømme. Dette fulgte ogsaa af hans al
mindelige Højhedsret over Nordhavet. Denne Betragtning godkendtes
dog ikke af de andre Nationer, der søgte at faa Del i Hvalfangsten, Eng
land, Nederlandene, Frankrig og Biskayerne. Man nægtede vel ikke den
danske Konges Højhedsret over Grønland, men da Spitsbergen laa saa
langt borte fra den hidtil kendte Del af dette Land, seiv om den ogsaa,
som man den Gang mente, var landfast med Grønland, kunde den dansk
norske Konge ikke uden videre udvide sin Højhedsret over Grønland til
ogsaa at gælde Spitsbergen. De fremmede Nationer paaberaabte sig og
saa Folkeretten og dens Lære om, at Havet var frit og aabent for alle.
Englænderne gik endnu videre og vilde hævde en Slags Ejendomsret til
Spitsbergen. Landet var efter deres Mening først opdaget 1553 af Hugh
Willoughby, og Englænderne var de første, der 1608 hande begyndt at
drive Hvalfangst dér; endvidere havde Moskva-Kompagniet i London i
1613 endog ligefrem tåget Landet i Besiddelse for den engelske Krone.
Herimod hævdede Nederlænderne, Englændernes værste Konkurrenter, at
Spitsbergen først var opdaget 1596 af Nederlænderen Willem Barentsz.
Generalstaterne gjorde dog aldrig Paastand paa at have en udelukkende
Højhedsret over Spitsbergen, men paaberaabte sig som Støtte for Neder
lændernes Ret til at deltage i Hvalfangsten, at Havet, hvori den foregik,
efter Folkeretten var frit for alle 1.
I 1613 var det kommet til alvorlige Siridigheder mellem de engelske
og nederlandske Hvalfangere ved Spitsbergen, og det engelske Kompagnis
Hvalfangere havde plyndret og fordrevet de nederlandske. For at støtte
den engelske Adkomsl til Spitsbergen segle Jakob I i den følgende Tid
at komme til en Forstaaelse med Christian IV. I Begyndelsen af 1615
sendte han Robert Anstruther, der var vel kendt og meget anset ved det
danske Hof, til Christian IV for at forhandle med ham angaaende Ret
ten til at drive Hvalfangst i Nordhavet og ved den norske Kyst. An
struther skulde foreslaa, al den danske Konge skulde give Englænderne
Tilladelse til sammen med de Danske og Norske at drive Hvalfangst un
der den norske Kyst, mod at Englænderne svarede en passende Afgift
til den danske Konge; alle andre Nationer skulde derimod udelukkes fra
Hvalfangsten her. Endvidere skulde Anstruther foreslaa, at den danske
Konge, for at støtte den engelske Konges Adkomsl til Spitsbergen, skulde
overdrage sin Reltighed til delte Land til England, da hverken den danske
Konge eller hans Undersaatter, som Forholdene var, kunde have noget
Udbytte af Spitsbergen eller af Hvalfangsten her 2. Kongen forelagde
Sagen for Rigsraadet paa et Rigsraadsmøde i Slutningen af Marts; Rigs
raadet fraraadede dog at gau ind paa noget af Forslagene, da man ikke
kunde afhænde Rigets Reltighed og det vilde kunne blive til Skade for
1 A. Ræstad, Norges Høihetsret over Spitsbergen S. 1 —10. 2 Instruks
f. R. Anstruther 3/i 1615. (Ræstad, anf. St. S. 98 f.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
