Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1589—1625 (Traités du Danemark et de la Norvége 1589—1625) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
371
1621. 29. April.
Nr. 24.
at maatte bruge Magt mod de fremmede Hvalfangere, forelagde Christian
IV paany Sagen for Rigsraadet. I sin Betænkning 15. Juni 1616 raa
dede Rigsraadet dog til foreløbig at lade dette Spørgsmaal bero i den
Stand, hvori det nu var, da det under de nuværende farlige Forhold var
nødvendigt at holde sig gode Venner med England og Generalstaterne.
Hvalfangsten kunde ogsaa kun forhindres ved Udsendelsen af en stærk
Flaade og Ånvendelse af Magt, hvilket kunde faa farlige Følger for Riget.
Ovenikøbet havde man ikke seiv dyglige Søfolk nok, som vilde drive saa
dan Hvalfangst, saa Rigets egne Indbyggere vilde ikke have synderlig
Fordel af, at de fremmede Nationer blev hindrede i al drive den. Man
havde jo ogsaa protesteret og hævdet sin Ret, saa den Hvalfangst, der
fandt Sted herimod, var -»actiones factu, som ikke i nogen Maade kunde
præjudicere det norske Kongeriges Ret i Fremtiden 1.
Christian IV undlod dog ikke i den følgende Tid al gøre sin Høj
hedsrel gældende, nåar der bød sig en Lejlighed. 11617 begyndte danske
Købmænd ogsaa at drive Hvalfangst ved Spitsbergen, og da de britiske
Hvalfangere fratog dem nogle Hvaler, klagede han 20. Sept. 1617 her
over og over den Krænkelse af hans Højhedsret, der herved havde fundet
Sted. Da Jakob I svarede herpaa med at henvise til, at næsten alle Fyr
ster i Krislenheden anerkendte Storbritanniens Ret til Spitsbergen, fordi
det først havde tåget Landet i Besiddelse, lod Christian IV ham i en
Skrivelse af 10. Jan. 1618 vide, at paa Spitsbergen var Englcenderne
fremmede og Christian IVs Undersaatter Borgere 2.
I Febr. 1618 kom den danske Diplomat Dr. Jonas Charisius til Eng
land for at overbringe den nævnte Skrivelse af 10. Jan. og tillige klage
over, at skotske Købmænd imod tidligere udstedte Forbud stadig drev
Handel paa Færøerne, hvilket vilde medføre, at den færøiske Handel blev
fuldstændig ødelagt for Kongens Undersaatter. Dette sidste Spørgsmaal
blev let ordnet, da Jakob I straks lovede, at det skulde blive forbudt Skot
terne at drive Sejlads paa Færøerne. Angaaende Hvalfangsten under
Spitsbergen kunde man derimod ikke blive enig. Kong Jakob og den
engelske Statssekretær Lake hævdede ligesom tidligere, at kun de engelske
Undersaatter havde Ret til at drive Hvalfangst her. Charisius hævdede
ligesaa bestemt den dansk-norske Konges Højhedsret over Spitsbergen,
hvilken Jakob Ijo ogsaa seiv havde anerkendt ved i 1615 at sege at til
handle sig den. Man var dog i England nu mere tilbøjelig til at søge
en Overenskomst med Danmark paa Grund af den stærke Konkurrence
fra nederlandsk Side. Lake fremsatte mundtlig Tanken om, at Danmark
og England skulde slaa sig sammen om at bruge Hvalfangsten i Fælles
skab og med Magt udelukke alle andre Nationer derfrå. Det samme ud
talte Jakob I ved Charisius’s Afskedsavdiens og bad om med det første
at faa Svar fra Christian IV paa dette Forslag. Der var imidleriid ble
1 Erslev, Rigsr. og Stændermødernes Hist, I. 223 f.
St. S. 114—18.
2 Ræstad, anf.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
