Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1589—1625 (Traités du Danemark et de la Norvége 1589—1625) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
372 1621. 29. April. Nr. 24.
vet indhentet en Erklæring fra Moskvakompagniet paa den danske Kon
ges Skrlvelse af 10. Jan., og i denne udtalte kompagniet, at det af Hen
syn til det nære Venskab mellem de to Konger var villigt til al lade den
danske Konges Undersaatter deltage i Hvalfangsten ved Spitsbergen og
opretholde god Forstaaelse med dem paa Betingelse af, at de ikke solgte
noget af Fangsten i det britiske Rige til Skade for Kompagniet. Da
Kong Jakob under de mundtlige Forhandlinger meddelte Charisius, at
han vilde være villig til at give en saadan Tilladelse, proteslerede Chari
sius paa det stærkesle mod Udtrykket Tilladelse, da den danske Konges
Ret ingen Tilladelse behøvede, men der var intet at opnaa. Den slillede
Betingelse optoges i Kong Jakobs offwielle skriftlige Svar, hvori han
meddelte, at han havde befalet sine Købmænd, at Hvalfangsten ogsaa
skulde være fri for den danske Konges Undersaatter 1. Ide felgende Aar
dellog ogsaa stadig danske Skibe i Hvalfangsten.
Ved Charisius’s Afskedsavdiens havde Kong Jakob fortroligt med
delt ham, at han ansaa det for rigtigt, at Danmark, Sverrig, Storbritan
nien og andre tilgrænsende reformerte Fyrstendømmer og Lande nu
sluttede sig sammen som en Modvægt mod det katholske Forbund, og
han bad Charisius virke derfor hos Christian IV. Forslag om et saa
dant Forbund havde Jakob I allerede 1615 ladet Robert Anstruther frem
sætte i Danmark, men Christian IV havde den Gang ikke villet indlade
sig i Forhandlinger herom. I Sommeren 1617 havde den svenske Afsen
ding Johan Skylte efter Generalstaternes Opfordring forhandlet med Ja
kob I om igen at tåge Initiativet til Dannelsen af et saadant Generalfor
bund mellem de evangeliske Magter, men Kong Jakob I havde da afslaaet
det under Henvisning til Christian IVs tidligere afvisende Holdning.
Heller ikke nu var Christian IV stemt for at tiltræde et saadant Forbund.
Paa Mødet ved Knærød i Febr. 1619 mellem danske og svenske Kommis
særer viste der sig en afgjort Utilbøjelighed hos de Danske til at indlade
sig paa noget Forbund med Sverrig (jvfr. ovfr. S. 345 ff.), og overfor
gentagne Opfordringer til at støtte den evangeliske Union i Tyskland
vendte Christian IV og Rigsraadet stadig det døve Øre Ul.
Efter at Jakob I’s Svigersøn Kurfyrsl Frederik af Pfalz var bleven
valgt til Konge i Bøhmen, blev dog baade Jakob I og hans Søn, den
senere Karl I, mere ivrige for at skaffe Bøhmen og Unionen Hjælp. I
April 1620 kom Robert Anstruther som Gesandt fra Jakob I for al for
handle om et større Laan, bestemt til Understøttelse af Bøhmen og Uni
onen. Han forlangte først 100,000 Pd. Sterling, men Christian IV erklæ
rede, al saa stor en Sum havde han ikke Raad til at laane ud. Til sidst
gik Christian IV, da Prinsen af Wales (Karl I) saa ivrigt ønskede Laanet,
ind paa at laane Kong Jakob 200,000 Rdlr., dog skulde den engelske
Konge saa til Gengæld sørge for, at Generalstaterne ikke indlod sig paa
noget med Hamborg eller Ærkebispen af Bremen, som kunde være til
1 Ræstad, anf. St. S. 118—26.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
