Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1589—1625 (Traités du Danemark et de la Norvége 1589—1625) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
/
373
1621. 29. April
Nr. 24.
Skade for Christian IV. Den 21. Juli 1620 fik Anstruther de 200,000
Rdlr., der skulde betales lilbage med Renter om 2 Aar1. Ien Skrivelse
af 11. Aug. til Kansler Kristian Friis fremhævede Kongen, at nåar han
var gaaet ind paa at gde dette Laan, skyldtes del væsentlig, at man der
ved vilde komme i et godt Forhold til England, da Prinsen af Wales
interesserede sig saa stærkt for Laanet, og al det vilde være en god Be
gyndelse til at faa det Forbund i Stand mellem Storbrilannien og Dan
mark, som Raadet flere Gange havde erindret om. Han mente derfor
ogsaa, at Rigsraadet burde bevilge ham en Skat til Dækning af Laanet,
særlig da det var bestemt til Understøttelse af Kongen af Bøhmen og
Rigsraadet det foregaaende Aar havde ment, at man burde forære de
bøhmiske Stænder 100,000 Rdlr., og lovet al bevilge en Skat hertil 2.
Under Forhandlingerne mellem Christian IV og Robert Anstruther
om Laanet havde den sidste ogsaa bragt Spørgsmaalet om en Fornyelse
af de gamle Forbund mellem Danmark-Norge og Storbritannien paa
Bane, hvilket, efier hans Formening, vilde være meget velset baade af
Kong Jakob I og det engelske Folk. Paa et Rigsraadsmøde i Odense i
Aug. 1620 toges ogsaa Spørgsmaalet om Forbund med udenlandske Mag
ter op til Drøftelse. Christian IV havde i sin Proposition af 15. Aug.
forlangt Rigsraadels Betænkning om Afslutningen af Forbund med Gene
ralstaterne og Storbritannien 3, og Rigsraadet afgav den 28. Aug. en ud
førlig Betænkning herom og opsatte Udkast til Forbund baade med Ge
neralstaterne og England*. Med Hensyn til Forbundet med Storbritan
nien raadede det Kongen til straks at meddele Kong Jakob, al han ønskede
at faa et saadant afsluttet, for at det kunde blive bekendt for deres Mod
standere; der kunde ganske vist ikke være noget højere Baand og Ven
skab, end der allerede var mellem de to Fyrster, men det var kun rent
personligt. Raadet mente, at Forhandlingerne helst maatte føres i Lon
don, da Kong Jakob seiv var den, hos hvem der kunde opnaas mest.
Man maatte ogsaa under Forhandlingen lage særligt Hensyn til den
spanske Gesandt i London, for at ikke han og de spansksindede Eng
lændere skulde søge at forhindre Forbundet. Ved at føre Forhandlin
gerne i London vilde man ogsaa kunne opnaa, at de Medlemmer af det
engelske Raad, som ikke var spansksindede, vilde arbejde særlig stærkt
for Forbundet. Hvis den engelske Konge skulde nære Betænkeligheder
og mene, al den danske Konge ved Afslutningen af dette Forbund vilde
søge Lejlighed til at udfore noget mod Generalstaterne, Hansestæderne
eller Sverrig, skulde man forsikre Kong Jakob, at man aldeles ikke havde
saadant i Sinde, men tværtimod ogsaa forhandlede om Forbund med
Generalstaterne. Det vilde vistnok være rigtigst, at Forbundet først fore
1 Chr. IVs Skrivekal. (Nyerup, Magaz. for Reise-Iagttagelser IV. 490, 494).
Jakob I’s Gældsbrev 19/io 1620 (Rymer, Foedera, ed. G. Holmes, Tom. VII. Pars
III. 172). - Chr. IVs egh. Breve I. 181 f. 3 Erslev, Rigsraadets og Stæn
dermødernes Hist. I. 278 f. 4 Erslev, anf. St. S. 294 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
