Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1589—1625 (Traités du Danemark et de la Norvége 1589—1625) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
374 1621. 29. April. Nr. 24.
sloges begrænset til de to Kongers Levetid, da flere Englændere paa
Grand af det nære Venskab mellem de lo Konger maaske vilde være
hange for, at Kong Jakob skulde gaa for vidt i sine Indrømmelser til
Danmark, ligesaa at man først fremsatte de mere almindelige og indiffe
rente Punkter og senere under Forhandlingerne gik over til de mere be
tydningsfulde.
Det Forslag til Forbund, som Rigsraadei opstillede, indeholdt 20
Artikler, der væsentlig var uddragne af de gamle Forbund. Der skulde
til evig Tid være Venskab og Forbund mellem Danmark-Norge og Stor
britannien. Ingen af Parterne maatte tillade sine Undersaatter at tjene
mod den anden under Straf som Oprørere og Majestæisforbrydere, lige
som de ikke, Kverken hemmelig eller aabenbart, maatte understøtte hin
andens Modsiandere. I Tilfælde af Krig skulde den ene Part understøtte
den anden, nåar det begæredes, med Orlogsskibe og Folk, dog skulde den
derpaa anvendte Bekostning erstattes af den, der modtog Hjælpen, saa
snart Krigen var endt. Der faslsattes Regler om, hvorledes de i Krigen
erobrede Lande og det gjorte Bytte skulde fordeles. Begge Parter skulde
have almindelig Handelsfrihed i hinandens Lande, dog Landets alminde
lige Love og Forordninger, hvorunder alle andre Nationer indbefattedes,
hermed ukrænkede. Dette skulde dog ikke gælde Island, Helgeland og
Finmarken, da end ikke Kongens egne danske og norske Undersaatter
havde Lov til at sejle paa Nordlandene og denne Sejlads i de tidligere
Forbund var erklæret for at være imod Kongens Højhed og Norges Love
og Friheder. Saafremt de Engelske ikke vilde opgive deres Sejlads til
Spitsbergen, kunde den forbeholdes begge Kongers Undersaatter for de lo
Kongers og Prinsernes Livstid, dog uden Præjudice for den danske Kon
ges Rettighed til alle nordiske Øer og Lande; begge Kongers Undersaatter
skulde saavel her som andensteds vise Venskab mod hinanden. Det
samme skulde de gøre i Ost- og Vestindien, dog kunde Molukkerne ude
lukkende forbeholdes Englænderne, men Ceylon skulde da ogsaa udeluk
kende forbeholdes den danske Konges Undersaatter. Man fandt det rime
hgt, at det tillodes danske Købmænd at købe ufarvet Klæde i England
og udføre det, men dette Punkt burde dog opsætles tilsidst og kunde om
fornødent helt opgives. — Endvidere kunde der for begge Kongers Livs
tid og muligvis 5-6 Aar derefter eller for Prinsernes Livstid sluttes en
nærmere Overenskomst om den Hjælp, begge Parter skulde yde hinan
den. Den foresloges sat til 8 Orlogsskibe, de 4 paa 150-200 Læster,
hver med 150 eller 200 Mand og 20 Stykker, og 4 hver paa 100 eller
120 Læster med 100 eller 120 Mand og 16 Stykker. Skibene skulde ud
ruste* og forsynes med Fetalje for 3 Maaneder af den, som ydede Hjæl
pen, men efter den Tid skulde den, der modtog Hjælpen, forsyne Skibene
med Proviant. Saafremt større Hjælp blev nødvendig, skulde den ydes,
men den derpaa af Afsenderen anvendte Bekostning skulde tilbagebetales
ham af Modtageren, nåar Krigen var endt. Saafremt den, der krævede
Hjælpen, ikke vilde gaa ind paa rimelige Fredsvilkaar og Forslag, som
stilledes af den, hos hvem Hjælpen begæredes, skulde denne ikke være
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
