Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1589—1625 (Traités du Danemark et de la Norvége 1589—1625) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
377
1621. 29. April.
Nr. 24.
Forpligtelse for begge Nationer til at holde god Forstaaelse overalt,
ogsaa i Ost- og Vestindien, men den var helt udeladt af de Engelske.
Disse erklærede dog, at Meningen hermed ingenlunde var, at man ikke
vilde vise de Danske al mulig Venlighed, men man havde ligeover
for Generalstaterne forpligtel sig til ikke aden deres Vidende at indgaa
paa noget med en fremmed Nation angaaende Ostindien. Sagen maalte
derfor i alt Fald først forelægges for Generalstaterne.
Artikel 3, der svarede til Art. 3 og 4 i Rigsraadeis Udkast, blev no
get omskrevet, navnlig vilde de Engelske ikke gaa ind paa, at en Aven
tarier, der lod sig brage hos den anden Parts Fjender, skulde straffes
som Rebel eller Majestætsforbryder; det var altfor haardt, og Kongen af
England kunde siet ikke gaa ind derpaa, da han havde givet sine Under
saatter den Frihed, at de maatte lade sig bruge som Aventuriers, hvor
de vilde.
Den 4. Artikel, der svarede til Artikel 5 og 12 og ny Artikel 2 i
Rigsraadets Udkast, blev ogsaa underkastet Ændringer. Oprindelig stod
her: si quis alteri regum . . . bellum moverit; de Engelske indsatte her
efter bellum Ordet injuste. Herimod protesterede de Danske, da det
gjorde Artiklen noget tvetydig. Skulde man først til at undersøge Aar
sagen til Krigen og fælde Dom derom, vilde Hjælpen som Regel komme
for sent, og man vilde ogsaa derved faa et nemt Paaskud til helt at
nægte Hjælpen. De Engelske gik tilsidsl ind paa at lade Ordet injuste
falde og i Stedet sætte: »si alteri regum . . . aliquis, quem ille non prius
aggressus fuerit seu provocaverit, bellum moverit1<. Ved Angivelsen af
Skibenes Størrelse havde de Danskes Udkast haft: onerum nauticorum;
de Engelske ombyttede iwnerumi med vtonnellorumi, men da de Danske
gjorde opmærksom paa, at Skibene saa vilde blive for smaa, da en Skibs
tonne kan var det halve af en Læst, gik de Engelske ind paa at sætte:
lastarum nauticarum. Den Tid, indenfor hvilken Hjælpen skulde ydes,
saltes paa de Engelskes Begæring til 4 Maaneder i Stedet for de af de
Danske foreslaaede 3 Maaneder.
I Artikel 8, der svarede til ny Artikel 3 i Rigsraadets Udkast, blev
der ogsaa foretaget Ændringer. Oprindelig stod i de Danskes Udkast, at
Hjælpen skulde ydes -»absque ulla excusatione vel tergiversatione«. De En
gelske foreslog: saa vidt den ansøgle bekvemt (»commode<0 kunde gøre
del. Herimod protesterede de Danske, da det saa helt vilde bero paa
Yderens gode Vilje, om han vilde hjælpe. Man enedes da om den i Trak
taten optagne Tekst: quantum facere possit . . . conscientia. Tiden for
Omkostningernes og de laante Penges Tilbagebetaling vilde de Engelske
have sat til 1 Aar, men det udsattes paa Anders Sinklars Begæring til
2 Aar. I Artikel 9 om det til Søs gjorte Byttes Deling foretoges ogsaa
nogle mindre Ændringer.
De største Vanskeligheder opstod dog ved Artiklen om de forbudte
Havne under Norge og dets Bilande (Art. 13) 1 og ved Spørgsmaalet om
1 I Udkastet tilføjedes efter Traktatens § 13: Præsertim quod ad provin
cias et portus regno Norvegiæ subditos attinet, Islandiam, Helgolandiam, Fin-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
