Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1589—1625 (Traités du Danemark et de la Norvége 1589—1625) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
397
1621.4./l4.Maj.
Nr. 25.
Seiv om det ikke var lykkedes at faa Generalstaterne til at opgive
Forbundene med Hansestæderne og Sverrig, indtraadte der dog i den
følgende Tid, særlig efter at Oldenbarneveld var bleven styrtet i August
1618 og Prins Morits af Oranien havde faaet Hovedindflydeisen i Neder
landene, en Tilnærmelse mellem Danmark og Generalstaterne. Var det
baade med Hensyn til Forholdet til Hansestæderne og Sverrig og med
Hensyn til Christian P7’s Planer i Nordtyskland af den største Betyd
ning for denne at komme i et godt Forhold til Generalstaterne, havde
disse ogsaa meget vægtige Grunde til at sikre sig Danmarks Velvilje og
eventuelle Hjælp. I 1621 vilde den 12aarige Stilstand med Spanien ud
løbe. Da der ikke var megen Udsigt til, at den vilde blive forlænget,
maatte Generalstaterne være forberedt paa Krig med Spanien, og i en
saadan vilde Danmarks Stilling være af stor Betydning. Ogsaa maatte
Generalstaterne være stærkt interesserede i at vinde Danmarks Under
støttene for den evangeliske Sag i Tyskland, hvor Striden mellem Kejse
ren og den katholske Liga paa den ene og den af Generalstaterne og
England støttede evangeliske Union 1 paa den anden Side mere og mere
nærmede sig til en afgørende Krise.
Der var tidligere gjort forskellige Forsøg paa at faa Christian IV
til at støtte Unionen, men hiddl uden Resultat. Mere brændende blev
Spørgsmaalet, da Unionens Hoved Kurfyrst Frederik V af Pfalz i August
1619 var bleven valgt til Konge i Bøhmen, og det nu maatte komme til
en afgørende Kamp mellem Kejseren og den katholske Liga paa den ene
og Bøhmen og Unionen paa den anden Side. I Jan. 1620 ankom Hertug
Georg af Brunsvig-Lyneborg og den kurpfalziske Raad Andreas Pauli
til Christian IV for at opfordre ham til at støtte Kong Frederik af Bøh
men og Unionen. Kongen forelagde Sagen for Rigsraadet, der imidlertid
fraraadede at indlade sig paa Sagen, da de katholske Stænders Krig mod
Bøhmen ikke egentlig kunde regnes for en Religionskrig og heller ikke af
Unionen seiv blev regnet derfor. Ovenikøbet havde man endnu heller
ikke hørt noget om, at Unionen, end mindre den nedersachsiske Kreds og
Hansestæderne, havde ydet Bøhmerne Bistand*. Det samme Standpunkt
hævdede Raadet, da Kongen paany, i Anledning af fornyede Henvendel
ser fra Kongen af Bøhmen og Unionen, i August 1620 forelagde dette
Spørgsmaal for det &. Da Kongen samtidig anmodede Rigsraadet om at
1 Den evangeliske Union sluttedes 14. Maj 1608, foreløbig paa 10 Aar,
under kurpfalzisk Ledelse. 7. April 1612 sluttedes der et Forbund mellem
den og England, fornyet Jan. 1619, og 16. Maj 1613 tillige et Forbund mellem
den og Generalstaterne. I Maj 1617 forlængedes Unionen paa 3 Aar til 14. Maj
1621. 2 Chr. IVs Proposition til Rigsraadet 28/2 1620; Rigsraadets Retænkning 7»
1620. (Erslev, Rigsraadets og Stændermødernes Hist. I. 264 f., 267 f.). 8 Chr.
IVs Proposit. 15/s 1620; Rigsraadets Betænkn. 28/s 1620. (Erslev, anf. St. I.
277 ff., 281 ff.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
