Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1589—1625 (Traités du Danemark et de la Norvége 1589—1625) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
401
1621.4./l4.Maj.
Nr. 25.
bydeise til en Række Fyrsler i den nedersachsiske Kreds om at møde
ham i Segeberg 1. Marts.
Allerede den 8. Jan. havde Christian IV sammenkaldt Rigsraadet
til el Møde snaresl muligt 1 i København, men paa Grund af Ishindringer
kunde Mødet først aabnes den 2. Febr. I sin Proposition* af 27. Jan.
udtalte Kongen, at han ganske naturligt nærede en hel Del Betænkelig
heder ved at indlade sig paa at yde Unionen den begærede Hjælp, da
han vel kendte de tyske Fyrsters Maner, at lade sig nøje med hvad Kej
seren tilbød dem, og da dei jo let i Fremtiden kunde føre ham i Strid
med Kejseren. Paa den anden Side kunde han dog heller ikke lade være
at tåge Hensyn til den Fare, hvori hans Trosfæller var stedt; han kunde
heller ikke vide, hvad der tilsidst kunde times ham seiv. Den bedste
Maade, hvorpaa -man kunde opløse den farlige Forbindelse, der en Tid
havde været mellem Generalstaterne, Hansestæderne og nogle af Kongens
Naboer, og som væsentlig skyldtes Generalstaternes Mistro mod Danmark,
var ogsaa nu virkelig at gore noget, som stemmede med Generalstaternes
og Kongen af Englands Ønsker; nu vilde disse sikkert ikke nøjes med
Ord og Løfter.
I sin Betænkning 3 af 9. Febr. anerkendte Rigsraadet vel Rigtigheden
af Kongens Betragtninger, men raadede dog til, at man først skulde sende
Gesandter til Kejseren og de interesserede tyske Fyrster for at faa Stri
den bilagl ved fredelige Midler, hvilket forhaabentlig vilde lykkes; men
viste det sig, at der kun var Krig at vente mod den evangeliske Læres
Bekendere, skulde Christian IV i Forening med Kongerne af England og
Sverrig, Fyrsterne i den nedersachsiske Kreds, Generalstaterne og Hanse
stæderne hjælpe de Evangeliske. Generalstaterne skulde formåa de nævnte
Fyrsler og Stæder til et saadant Forbund, saa at man kunde være sikker
paa, at ingen af dem, i alt Fald ikke de belydeligste, trak sig tilbage.
Generalstaterne skulde ogsaa seiv forpligte sig overfor Kongen ved en
Alliance, saaledes som Rigsraadet havde foreslaaet i Odense i August
1620. Kunde man ikke opnaa disse to Ting, fraraadede Rigsraadet Kon
gen at indlade sig paa en saa vidtrækkende Sag, da han derved saa kun
vilde udmatte sine egne Lande og paadrage sig mægtige Fyrsters Fjend
skab. Rigsraadet raadede dog Kongen til offentlig at hverve et Antal Krigs
folk, da det vilde kunne fremme Fredsforhandlingerne og skaffe bedre
Betingelser. Det mente imidlertid ikke, at Danmark ved et eventuelt For
rapport). Goll, Der Convent zu Segeberg (Abhandl. der bohm. Gesellsch. d.
Wissensch. 6. Folge VIII. 20 ff.). x Efter Chr. IVs Kalenderopt. (Schlegel,
Saml. zur Dånisch. Geschichte etc. II. 1. Stuck S. 45) var Rigsraadet sammen
kaldt til 22. Jan. 2 Chr. IVs egenh. Breve I. 186 ff. 3 Erslev, Rigsraadets
og Stændermødernes Hist. I. 310 ff. Betænkningen var efter Vosbergens Ge
sandtskabsrapport (Goll, anf. St. S. 23) allerede vedtaget paa et Rigsraadsmøde
6. Febr. og meddelt ham den 8. Febr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
