Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1589—1625 (Traités du Danemark et de la Norvége 1589—1625) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
403
Nr. 25. 1621.4./14.Maj.
neralstaterne om Afslutningen af et Forbund, hvortil der medgaoes ham
et Udkast. Dette Udkast var enslydende med det Forslag til Forbund,
som Rigsraadet havde opstillet i August 1620 1. Der skulde dog foruden
det heri indeholdte i Traktaten optages en Erklæring af Generalstaterne
om, at de af dem tidligere sluttede Forbund ikke skulde være den danske
Konge til nogen Præjudits paa hans Højhed i Østersøen og det baltiske
Hav, ligesom ogsaa lignende Artikler, som Generalstaterne havde bevilget
Hansestæderne og Sverrig, skulde bevilges Kongen, forsaavidt de var ham
tjenlige, Blev der Lejlighed til det, skulde Jakob Ulfeldt ogsaa forhandle
om, at begge Parters Handlende i Ost- og Vestindien skulde vedligeholde
et godt Forhold til hinanden, og han maatte eventuelt slutte en særlig
Overenskomst herom og tåge den ad referendum. Vistnok paa Grund
af Generalstalernes Forhold til Spanien, med hvilket Land den 12aarige
Stilstand udløb 1621, og den dermed følgende Fare for en ny Krig mel
lem Generalstaterne og dette Land, var man i Danmark ikke meget stemt
for at forpligte sig til ligefrem Hjælp til Generalstaterne. Rigsraadet
havde derfor i sin Belænkning udtalt Ønsket om, at Artiklerne om Hjæl
pen helt skulde udelades, hvis det var muligt, og Jakob Ulfeldt fik i Hen
hold hertil Ordre til helst at udelade dette Punkt. Han skulde straks
søge Avdiens hos Prins Morits af Oranien og privat anmode denne om
at sørge for, at der blev beskikket Folk til at forhandle med ham, som
havde nogen Avtoritet og ikke var aldeles indtagne i Hansestæderne.
Endvidere skulde han tale fortroligt med Prinsen om Bremen Stift, hvor
Kongen ventede, at Generalstaterne i Overensstemmelse med deres tid
ligere Løfter vilde støtte hans Søns Valg til Koadjutor, da han nu favo
riserede dem. Christian IV havde nu engageret sig saa stærkt i den
Sag, at han ikke godt kunde opgive den, og Generalstaterne kunde ikke
gøre ham nogen større Tjeneste end at støtte hans Planer her.
Den 21. Febr. forlod Jakob Ulfeldt Kongen i Haderslev* og ankom
den 4. Marts til Haag. Den 6. Marts havde han Avdiens hos General
staterne og Prins Morits og bad indtrængende om hurtig Resolution, da
han af Hensgn til de truende Forhold i Tyskland havde Ordre til at
fremskynde Forhandlingerne saa meget som muligt. Han overgav en
udførlig skriftlig Proposition z til Generalstaterne, hvori der som For
udsætning for, at Christian IV skulde tåge sig af de tyske Sager, kræ
vedes, al Generalstaterne skulde formåa den nedersachsiske Kredses Stæn
der til at støtte ham, og Sikkerhed for, at Generalstaterne, hvis Uni
onen og Kongen af Bøhmen sluttede Fred med Kejseren og Chri
stian TV derefter blev angrebet, vilde yde ham Hjælp, og især for,
at Generalstaternes Forbund med hans Naboer ikke skulde komme
ham til nogen Skade. Jakob Ulfeldt førte i de følgende Dage ivrige
Se Erslev, Rigsraadets og Stændermødernes Hist. I. 302 ff. 2 Chr. IVs
Skrivekal. (Schlegel, Saml. etc. II. 1. Stiick, S. 48). 3 Tr.: Kronijk van het
hist, Genootschap te Utrecht. 5. Serie 22. Jaarg. S. 481–86.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
