Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1589—1625 (Traités du Danemark et de la Norvége 1589—1625) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
404 1621.4./l4.Maj. Nr. 25.
Forhandlinger med de 9 Deputerede for Generalstaferne, der blev ud
ncevnte til at forhandle med ham, men kunde stadig ingen Resolution
faa, da Sagen skulde drøftes af saa mange og flere af Provinserne havde
Særinteresser at varetage ved Forhandlingerne. Generalstaternes Depute
rede vilde have, at Jakob Ulfeldt skulde lade sig nøje med en mundtlig
Resolution paa Propositionen, men Jakob Ulfeldt holdt bestemt paa at
faa en skriftlig Resolution, da der i de af Generalstaterne sluttede For
bund var indført noget, som kunde være til Præjudice for Christian IV,
og da denne skriftlig havde anmodet om en Erklæring. Den 13. Marts
overleverede de nederlandske Deputerede da ogsaa en skriftlig Erklæring
af Generalstaterne (A), idet de højlgdt forsikrede om, at Generalstaterne
altid havde været velvillig stemte mod Kongen og hans Lande.
Da den af Generalstaterne givne Erklæring var tilfredsstillende, lod
Jakob Ulfeldt dem forståa, at Christian IV var tilbøjelig til at indgaa en
nærmere Forbindelse med dem, for at al Mistro paa begge Sider kunde
fjærnes. 10 af de fornemste Medlemmer af Generalstaterne udvalgtes
derefter til at forhandle med ham. Den 16. Maris fandt det første Møde
Sted, og Jakob Ulfeldt meddelte heri mundtlig de Artikler, som han
mente at Forbundet burde indeholde. Da de nederlandske Deputerede
forlangte Artiklerne skriftlig for bedre at kunne raadslaa om dem, over
gav Ulfeldt dem ogsaa skriftlig det ham medgivne Udkast 1, men med den
Bemærkning, at han gjorde det i sit eget Navn, ikke som noget ligefremt
Tilbud; det maatte foreløbig blive, mellem ham og dem. Forhandlingerne
herom blev meget langvarige. Der var i Nederlandene en stærk Frygt
for, at Christian IV vilde benytte de Krigsfolk, han havde hvervet, til el
Angreb paa nogle af sine Naboer, som Hamborg, Bremen Stift eller
Hansestæderne, og al han kun, for lettere at kunne gøre det, søgle en
Alliance med Generalstaterne. Generalstaternes egen politiske Stilling var
ogsaa paa den Tid meget vanskelig. Fra Tyskland indløb stadig Efter
etninger om, at Unionen søgte Udsoning med Kejseren; med England
g Frankrig forhandledes om Forbund, men uden synderlig Udsigt til et
heldigt Resultat, og fra Spanien kom ingen Forslag om en Fornyelse af
den 12aarige Stilstand. Man søgte derfor at trække Tiden ud, indtil
man bedre kunde se, hvorledes Forholdene vilde udvikle sig. Først den
21. Marts fandt en ny Forhandling Sted mellem Jakob Ulfeldt og nogle
af de Deputerede. Disse beklagede sig over, at det af Jakob Ulfeldt fore
slaaede Forbund var holdt i altfor almindelige Udtryk; han maatte for
menllig have Fuldmagt til at gaa ind paa noget mere bestemt. De fore
slog ogsaa nogle Artikler, som de ønskede optagne i Forbundet. Til § 1
saaledes en Tilføjelse om, at alle gamle Traktater mellem Kongens Lande
og Nederlandene angaaende Handelen fremdeles skulde staa ved Magi,
saafremt de ikke udtrykkelig forandredes nu. I § 4 forlangte de indsat
1 De to Artikler angaaende Hjælpen overgaves dog vist ikke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
