Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1589—1625 (Traités du Danemark et de la Norvége 1589—1625) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
408 1621.4./14. Maj. Nr. 25.
f
i Unionen fik nu fuldstændig Overhaand. Den 24. Marts lovede Strass
burg inden en Maaned at trække sig tilbage fra Unionens Rustninger og
helt at forlade denne ved dens Udløb 4. Maj. 5. April fulgte Landgrev
Morits af Hessen det givne Eksempel og 2. April sluttede i Mainz Direk
torerne for Unionen, Hertugen af Wiiriemberg og Markgreven af Ansbach,
en Overenskomsl med Landgrev Ludvig af Hessen og Ærkebispen af
Mainz som Repræsentanter for Kejseren og Spinola, hvorved de paa Uni
onens Vegne lovede at opgive Pfalzgrevens Sag og oplese Unionen den
4. Maj 1621. Under disse Forhold kom der ikke meget ud af den i April
sammentraadte Kredsdag i Luneborg, hvor der skulde tages endelig Be
slutning om den nedersachsiske Kredses Stilling. Det vedtoges kun, at
man skulde holde det nidobbelte Beleb af Kredshjælpen beredt, og vel at
mærke kun til Beskyttelse af Kredsen seiv 1.
Man var i Nederlandene meget ubehagelig berørt af den Vending,
Sagerne havde laget. Den 12.122. April sendte Generalstalerne Christian
IV en Kopi af Overenskomslen af 2. April om Unionens Opløsning, som
de fandt særdeles præjudicabel baade for Pfalzgrev Frederik, den tyske
Frihed og hele den evangeliske Sag. De meddelte, at Kongen af Frank
rig ved et ekspres Bud havde opfordret de unierede Fyrster til at opret
holde Unionen. Generalstaterne haabede ogsaa, at Christian IV vilde
ruste sig for at modstaa Katholikkerne, og bad ham endelig inden den
4. Maj gribe til »prompte og vigorese Midler* 2. I sin Svarskriveise 2. Maj
berøvede Christian IV dog Generalstaterne ethvert Haab i den Henseende:
Han havde længe forudset Unionens Opløsning, og efter denne kunde
man heller ikke vente, at Kredsdagen i Lyneborg vilde gøre noget. En
Krigsekspedition vilde ogsaa nu være særdeles vanskelig, da de Fyrster,
der havde forligt sig med Spinola, sikkert ikke vilde tillade en Gennem
marsch af Tropper gennem deres Lande8.
Under disse Forhold undlod man i Danmark foreløbig at ratificere
Traktaten af 4. Maj, særlig da man af Hensyn til Spanien gerne vilde have
Forbundet med Generalstaterne holdt saa meget skjult som muligt og
overfor Spanien gav det Udseende af, at det kun drejede sig om en Han
delsoverenskomst. Paa Mødet i Bremen nægtede man dog ikke at aner
kende Traktaten. Tværtimod besluttedes, da de nederlandske Gesandter
havde en Ratifikation med, at man siden skulde lade Sekretærer over
bringe de respektive Ratifikationer. Dette ses dog ikke at have fundet Sted.
Jvfr. videre Indledningen til Recessen af 30. Sept. 1621.
M. Ritter, Deutsche Geschichte 1555—1648 III. 118, 133—36, 138.
Holland A, Breve fra Generalstaterne. 3 Ausl. Reg. 1620—21 S. 322.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
