Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1589—1625 (Traités du Danemark et de la Norvége 1589—1625) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
419
Nr. 26. 1621. 8. Juli.
Island, udløb 1. De Købmænd i Hamborg, der var inleresserede i Hande
len paa Island, beklagede sig til Raadet og fik dette til at henvende sig
til Kongen. Det førte dog ikke til noget, thi den 20. April 1602 overdrog
Christian IV hele Handelen paa Island til København, Helsingør og
Malmø 2. For at redde deres Handelsprivilegier i Danmark og Norge og
ogsaa i Haab om ved Christian IVs Indflydelse hos Svogeren i England
Jakob I at faa den engelske Stapel lagt tilbage fra Stade til Hamborg,
besluttede Hamborgerne da at gaa ind paa Kongens Fordring om Hyl
ding. Der fandt et Møde Sted i Itzeho mellem danske og hamborgske
Gesandter, hvor man blev enig om Formen for Hyldingen, hvori na og
saa Hertug Johan Adolf skulde deltage, og gennemsaa Hamborgs Privi
legier. Den 16. Sept. 1603 udstedte Kejseren ganske vist et nyt Inhibito
rium s, hvori han truede Hamborg med Rigets Akt, hvis det hyldede Kon
gen og Hertugen, men Christian IV og Hertug Johan Adolf fjernede de
Betænkeligheder, Raadet havde faaet i Anledning af Inhibitoriet, ved den
21. Oki. 1603 at udstede en Revers 41 til Byen, hvori de erklærede, at den
nu af Hamborg til Kongen og Hertugen aflagle sædvanlige Hylding ikke
i nogen Maade skulde være til nogen Præjudice hverken for Kejseren,
det tyske Rige, Byen Hamborg eller den for den kejserlige Kammerret
svævende Exemtionsproces, ligesom de ogsaa lovede at ville sikre Ham
borg mod alle slemme Følger af Hyldingen*. Den 29. Okt. sladfæstede
Christian IV Hamborgernes Privilegier*, og den 30. Okt. fandt Hyl
dingen Sted.
I den følgende Tid var Forholdet mellem Christian IV og Hamborg
ret godt, og Christian IV synes ogsaa til en Begyndelse at have virket
for den engelske Stapels Tilbagelæggeise til Hamborg. Siden begyndte
han dog at virke for Stapelens Henlæggeise til hans egen By Krempe,
som han havde begyndl at befæste, og det ærgrede ham stærkt, da Ham
borg 1611 ved meget vidlgaaende Indrømmelser fik det engelske Handels
kompagni til igen at lægge Stapelen tilbage til Hamborg. Endelig den
26. Juni/6. Juli 1618 kom den kejserlige Kammerrets Dom, hvorved
Hamborg trods den forudgaaende Hylding erklæredes for en Rigsstad,
dog forbeholdtes del Hertugerne af Holsten at gøre deres Fordringer til
Hamborg gældende ad Rettens Ve/6. Hverken Christian IV eller Hertug
Frederik III vilde dog anerkende denne Dom; de forlangte en Revision
af Processen og protesterede mod, at Hamborg blev repræsenieret paa de
nedersachsiske Kredsdage. I den følgende Tid blev Forholdet mellem
Christian IV og Hamborg meget spændt. I Hamborg saa man med stor
1 Inl. Reg. 1600—01. S. 416. Jvfr. Kane. Brevb. 1596—1602. S. 617, 714.
2 M. Ketilson, Forordninger til Island II. 212—18. 3 Londorp, suppl. et
contin. IV. 737 f. 4 Londorp, anf. St. IV. 733 f. 6 Londorp, anf. St. IV.
734 ff. Abdruck der das Recht der freien Stådte Lubeck und Hamburg . . .
betreffenden Urkunden S. 106 ff. 6 Londorp, anf. St. IV. 743.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
