Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1589—1625 (Traités du Danemark et de la Norvége 1589—1625) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
421
Nr. 26. 1621. 8. Juli.
virkelig skeie noget, var det ogsaa tidsnok, at Kongen sendte Ortogsskibe
til Elben for at forsvare sin Ret 1. Christian IV opgav vel derefter fore
løbig at udlægge Orlogsskibene, men den 12. Marts gav han Amtmanden
paa Steinburg Ordre til, saa snart Isen brød op, at udlægge 3 Søtønder
paa Elben, den ene udfor Gluckstadt og de andre efler Lejlighed og
Strømmens Beskaffenhed. Huis der i Forvejen laa Søtønder dér, skulde
han fjerne disse og lægge Kongens Søtønder i Sledet, og han skulde øje
blikkelig meddele Kongen, hvorledes dette optoges paa den anden Side 2.
Disse Handlinger fra Kongens Side vakte stor Uro og Forbitrelse i
Hamborg, og i Marts 1620 kom et hamborgsk Gesandtskab, beslaaende
af Borgemester Sebastian v. Bergen, Sgndikus Peter Molter og Raadmand
Johan Brandt, til København for at klage herover. Den 28. Marts havde
de Avdiens i Raadstuen paa Københavns Slot s, og den næste Dag med
deltes der dem en Resolution, hvori Kongen erklærede, at han ikke kunde
forandre sin Beslutning om de islandske Varer, da hans egne Under
saatter seiv havde Brug for disse. Udstedelsen af Pas til Koldin var et
fra hans Forgængere nedarvet Regale, for hvis Anvendelse han ikke
skyldte nogen Regnskab. Han bestred ogsaa paa det bestemteste, at Ham
borgeme, som de paastod, i ftere Hundrede Aar rolig og uanfægtet havde
haft Ret til at udlægge Tønder paa Elben, hvormed de vilde bevise deres
Højhedsret over denne Flod, og henviste i saa Henseende til deres Stri
digheder med Kong Frederik II angaaende Højhedsretten paa den nævnte
Flod. At de havde udlagt Søtønder paa Kongens Elbstrøm var heller
ikke noget Bevis for deres og et Modbevis mod Kongens Højhedsret over
Strømmen; Hamborgerne var jo Kongens holstenske Undersaatter, og
Tøndeudlægningen var ikke at betragle som noget Regale, men som en
Byrde, der var paalagt dem, ligesom f. Eks. København maatte udlægge
Søtønder paa Strømmen udenfor Byen, uden at den dog derfor fik Høj
hedsret over Strømmen. Hamborg havde heller ikke noget specielt Pri
vilegium af de romerske Kejsere paa at udlægge Tønder. Da dette Spørgs
maal imidlertid angik hele det holstenske Hus, maatte Kongen først for
handle med Hertugen af Goltorp herom. Hvis Hamborgerne for Frem
liden vilde vise sig som lydige Undersaatter, vilde de ogsaa finde en nau
dig Konge og Herre i ham".
Ogsaa paa andre Omraader mente Hamborg at kunne spore Kon
gens fjendtlige Haand. Hamborg og Lybæk, der Uge siden 14-20 havde
været i Besiddelse af Vierlandene ved Elben, havde ved en Dæmning, den
1 Erslev, Rigsraadets og Stændermødernes Hist. I. 264 ff., 268 ff. 2 Chr.
IVs egenh. Breve I. 162 f. Kone. t. Inl. Reg. 8 Chr. IVs Skrivekal. (Nye
rup, Mag. f. Reise-Iagtt. IV. 488). 4 Tyske Kane. I. A. Urtheile und Bescheide
1600—24. Londorpius suppl. et continuatus II. 315, hvor dog Coldin er gjort
til Golding, hvilket har forledet alle senere Forfattere til at tro, at det drejede
sig om Nægtelse af Pas til den danske By Kolding.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
