Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1589—1625 (Traités du Danemark et de la Norvége 1589—1625) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
445
Nr. 28. 1621. 3. Sept.
Foreløbig var der imidlertid offlcielt ikke noget at gøre i Bremen
Stift, ligesaa lidt som i Verden eller Osnabruck Stifter. Christian IV vilde
dog ikke helt lade Sagen hvile, men sendte i Augast 1618 Dr. Jonas Cha
risius til Verden for paa nært Hold at følge Begivenhedernes Udvikling
i de tre Stifter og underhaanden arbejde for Prins Frederiks Valg ved
Paavirkning af de enkelte Kapitelsmedlemmer. Han skulde gaa meget
forsigtigt til Værks og maatte offentlig ikke forhandle noget om Prins
Frederiks Valg hverken i Bremen eller Verden Stifter, men kun søge at
vinde saa mange Kapitelsmedlemmer som muligt for Kongen 1.
Da Jonas Charisius ved sine Samtaler med Medlemmer af Kapitlet
i Bremen fik den Overbevisning, at der næppe vilde kunne opnaas noget
Valq for Kongens Søn imod Ærkebispens Vilje, søgle han at faa en For
handling i Gang med denne. Ogsaa hos Ærkebiskop Johan Frederik
var der paa den Tid ret stærke Ønsker oppe om at komme i et bedre
Forhold til Christian IV, da han var bange for, at denne skulde tåge
Parti for Greven af Oldenborg, hvis Søster Johan Frederik i sin Tid
havde lovet at ægte, og som nu hovde anlagt Proces mod ham, fordi han
ikke vilde opfylde dette Løfte. Ved en Samtale mellem Jonas Charisius
og en af Johan Frederiks Raader Heinrich Luntzmann udtalte Charisius
Ønsket om al faa Stridighederne mellem Kongen og Ærkebispen, der kun
skyldtes ondskabsfulde Folks Snak og Bagtalelser, bilagle og mente, at
det let kunde lade sig gøre, hvis Ærkebispen vilde støtte Kongens Planer
i Bremen Stift. Ærkebispen erklærede, at han intet hellere saa, end at
det gode Forhold blev genoprettet, og at han vilde slrække sig saa vidt,
som hans Reputalion tillod ham*. Som det synes paa Foranledning af
Luntzmann fandl der derefter en Forhandling Sted mellem ham og Cha
rius. Luntzmann meddelte, at Ærkebispen aldeles ikke havde haft til
Hensigt at modarbejde Kongen i Koadjutorspørgsmaalet, men paa Grund
af sin strænge Forpligtelse til sin Broder Johan Adolf af Gottorp havde
været nødt til al støtte Hertug Adolfs Kandidatur. Kunde han blive løst
fra sit Løfte, vilde han gerne fremme Kongens Planer, og Kongen kunde
jo let give Hertug Adolf en Erstatning. Da Charisius trængte ind paa
Luntzmann for at faa at vide, hvori denne Erstatning skulde beståa,
fremkom, efter Charisius’s Beretning, Luntzmann med det Forslag, at
Christian IV, nåar Prins Frederik blev valgt til Koadjutor i Bremen
Stift, kunde afslaa Schwerin Stift til Hertug Adolf, og da Charisius mente,
at Kongen næppe vilde købe den usikre Udsigt, som Koadjutoratet i Bre
men bød, saa dyrt, da Schwerin Stift var sikret baade Prins Frederik og
Prins Ulrik, talle Luntzmann, dog for egen Regning, om, at man maa
ske kunde give Hertug Adolf en aarlig Pension og Haab om i sin Tid
at faa Svabstcd Amt. Charisius lovede at tale med Kansleren og Kongen
1 Chr. IVs Instruks for Dr. J. Charisius 27/’s 1618 (Verden Stift Fase. 10).
2 Ærkeb. Joh. Fr/s Erkl. 4/io 1618 (Statsark. i Hannover).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
