Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1589—1625 (Traités du Danemark et de la Norvége 1589—1625) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
447
1621. 3. Sept.
Nr. 28.
zau til Panker, Amtmand paa Steinbnrg, og Martin v. der Méden til /Erke
bispen for at lakke ham for det tilJonas Charisius gjorte Tilbucl. Kongen
havde allerede truffet forskellige Dispositioner for at sikre sin Søns Valg
ved en kommende Vakance, ansaa det ogsaa for sikkert og vilde ikke opgive
sin Plan, men da /Erkebispen ansaa en Overenskomst med Hertug Adolf
for den bekvemmeste Vej, vilde Kongen, skønt han ikke kunde indrømme
Hertug Adolf den mindste Ret til noget i Ærkestiftet Bremen, give ham
2000 Dir. aarlig, saasnart Prins Frederik blev valgt til Koadjutor, og
forhøje Summen Ul 4000 Dir., saasnart Prinsen virkelig succederede;
Kongen mente, at baade Hertug Adolf og Ærkebispen kunde være vel
tjenie hermed, da de jo nok kunde se, at de vanskeligl vilde kunne hindre
Kongens Planer. Nåar Ærkebispen gik ind herpaa og støttede Prins
Frederiks Valg til Koadjutor af al Magt hos Domkapitlet, vilde Chri
stian IV ogsaa lade al sin Unaade mod Ærkebispen falde. Stilledes der
større Forlangender fra Ærkebispens Side, skulde de danske Gesandter
erklære, at Kongen aldeles ikke vilde gaa ind paa mere, og de skulde,
hvis man vilde gore gceldende, at Kongen godt havde vidst, at hans
Søstersøn Hertug Adolf havde søgt om Stiftet, førend Kongens Son kom
ind i Kapitlet, bestemt erklære, al Kongen aldeles ikke havde vidst noget
herom, da hans Fættere ikke havde værdiget ham den mindste Meddelelse
derom, skønt de nu i 3 Aar havde kendt Kongens Plan 1.
Den 29. Juli havde de danske Gesandter en hemmelig Avdiens hos
Ærkebiskop Johan Frederik i Vorde, hvor de forespurgle, om Ærkebispen
stadig holdt fast ved den Besked, han havde givet Dr. Jonas Charisius,
ikke fordi de tvivlede om det, men de vilde dog vide det, for ai de bedre
kunde fortsætte Forhandlingerne. I en paafølgende Konference med
Ærkebispens Raader, Levin Marschalck og Luntzmann, hævdede de danske
Gesandter, at Kongen siet ikke, da han begyndte al arbejde for sin Søns
Valg, havde kendt noget til sin Søstersøns Kandidatur, da han saa ikke
vilde have traadt denne i Vejen. Den goltorpske Kandidatur var ogsaa
først begyndt, da hans Søn var kommen ind i Kapitlet, og man havde
søgt at tvinge den igennem med Magt. Det betragtede Kongen som Haan
mod sig, og han kunde nu ikke lade sin Søns Kandidatur falde. De
danske Gesandter fremsatte derefter deres Tilbud om en aarlig Pension
til Hertug Adolf Efterat Forslagene var blevne refererede for Ærkebis
pen, kom dennes Raader tilbage og meddelte, at hverken Ærkebispen
eller Luntzmann kunde huske nogensinde at have gjort Jonas Charisius
et saadant Forslag. Charisius havde kaldt Luntzmann til Achim og af
egen Drift sagt til ham. at han vilde tale med Kansleren om en Afstaaelse
Optræden i den Sag. Charisius gik dog ikke nærmere ind paa Sagen. (Char.
t. Luntzmann 24 s 1619, Statsark. i Hannover). Han var allerede den Gang syg
og dode 30. Nov. 1619. 1 Chr. IV’s Instr. f. D. Rantzau og M. v. d. Méden
21/t 1619 (Bremen Stift Fase. 19).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
