Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1589—1625 (Traités du Danemark et de la Norvége 1589—1625) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
450 1621. 3. Sept. Nr. 28.
skulde føre til Haandgribeligheder eller nogen ulovlig Proces, men at
Retten skulde have sin uhindrede Gang; 3. at han, saasnart han kom
til Holsten, vilde forhandle med Hertug Frederik af Gottorp om det af
Ærkebispen begærede Mandat mod de holslenske Adelsmænds Jagi og,
saa vidt Retten tillod det, stille Ærkebispen tilfreds 1 .
Forhandlingerne kom dog ikke til at gaa saa hurtigt fra Haanden,
som man i Danmark havde ventet. Da de danske Gesandter den 13.
Dec. havde. deres første Avdiens hos Ærkebispen i Vorde, var denne
nogenlunde kommen sig af sin Forskrækkelse over Besætlelsen af Stade,
da den danske Besætning, væsentlig paa Foranledning af Generalstaterne,
igen var bleven trukken bort. Han nøjedes derfor nu med at erklære,
at han foreløbig ikke kunde give nogen bestemt Resolution, da de Raa
der, han plejede at bruge i saadanne Sager, ikke var hjemme; Dom
dekanen i Hamborg maatte ogsaa være med ved Forhandlingerne. Nåar
de danske Gesandter om en li Dage vendte tilbage fra Osnabruck, skulde
de faa Svar 2.
Ærkebispen havde straks meddelt Hertug Frederik af Gottorp An
komsten af de danske Gesandter og anmodet ham om nøje at overveje
Koadjutorspørgsmaalet med sine Raader og straks sende Ægidius v. d.
Lancken Ul ham, da Ærkebispen ikke kunde vedblive al sidde i den
samme store Trængsel som hidtil og nu maatte have Sagen angaaende
Koadjutorvalget ordnet med de danske Gesandter ved deres Tilbagekomst s.
Hertug Frederik III sendte ogsaa straks Ægidius v. d. Lancken og sin
Kansler Martin Chemnitz til Ærkebispen for at varetage Huset Gottorps
Interesser.
Da Martin v. Méden kom tilbage fra Osnabruck, lød den Resolution,
som Ærkebispen i Overværelse af sine Raader gav ham den 3. Jan., ikke
meget lovende: Ærkebispen undte gerne Kongens Sen Koadjutoråtet, men
hans Kapitulation forbød ham at paatvinge Stiftet en Koadjutor; han
havde desuden forpligtet sig til at hjælpe Hertug Adolf til Koadjutoratet,
og de gottorpske Gesandter havde bestemt forlangt Opfyldelsen heraf
eller en ligesaa slor Erstatning i Gods, Land og Folk i Holsten. Ærke
bispen kunde derfor kun gaa ind paa Kongens Fordring, saafremt denne
kunde opnaa Valg for Sønnen hos Kapitlet og vilde yde Huset Gottorp
Erstatning, hvorom der maatte opretles en Overenskomst. Martin v. Mé
den erklærede straks, at han ikke kunde nøjes med en saadan Resolution.
Kunde Ærkebispen trods sin Kapitulation virke for Hertug Adolfs Valg
hos Kapitlet, maatte han ogsaa kunne virke for Valget af Kongens Søn.
Ærkebispen tilbød saa at ville sidde helt stille og ikke foretage sig noget
1 Instr. for D. Rantzau og M. v. Méden med dertil hørende Deklar. og
Revers 26/n 1619 (Bremen Stift Fase. 19). 2 Dsk. Ges. t. Chr. IV 15/i2 1619
(Bremen Stift Fase. 19). s Ærkeb. Joh. Fr. t. Fr. III "/12 1619 (Statsark. i
Hannover).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
