Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1589—1625 (Traités du Danemark et de la Norvége 1589—1625) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
463
1621. 3. Sept.
Nr. 28.
det, saa de kunde forhandle med ham. Ærkebispen, der den l’+. Juni i
en Skrivelse til Stænderne havde protesteret mod Lovligheden af den af
Stænderne seiv berammede Landdag i Basdal, hævdede i Skrivelser til
Domkapitlet og Stænderne sin Ret til at rejse, nåar han ønskede det,
uden i Forvejen at forhandle med dem derom, men lovede dog at vende
hjem om kort Tid; imidlertid maatte de ikke foretage sig noget, som
kunde være hans Reputation og Stiftet til Skade 1.
Christian IV var dog nu bestemt paa at fremtvinge en endelig Af
gørelse af Koadjutorsagen. Rigsraadet havde paa el Møde i Maj fore
slaaet at afskedige de hvervede Tropper, da der nu ikke var Udsigt til,
at man vilde komme til at yde Unionen i Tyskland nogen militær Hjælp.
Dette vilde Christian IV dog ikke gaa ind paa. Ien Skrivelse til Kans
ler Kristian Friis udtalte han, at man vilde gøre ham en stor Tjeneste
ved at holde Tropperne sammen en Maaneds Tid eller to endnu. Der
var nu gode Udsigter for Koadjutorsagen i Bremen Stift, men hans Mod
standere ventede kun paa, at Krigsfolket skulde blive afskediget, da de
var bange for dette. Denne Sag var nu en Gang ham det kæreste i Ver
den, og slåp han den denne Gang, vilde det blive meget besværligt igen
at tåge den op. Hvis Rigsraadet var skiltes, maatte han paa egen Haand
beholde Krigsfolket sammen 2.
Der var derfor heller ikke Tale om, at han vilde gaa ind paa den
af Stænderne i Bremen Stift begærede Udsættelse af Sagen, som han be
tragtede som et nyt Forsøg paa at holde ham hen og narre ham. Mar
tin v. Méden sendtes paany til Bremen Stift for at kræve en kategorisk
Resolution 3. Byerne Stade og Buxtehude erklærede straks, at de af al
Magt vilde fremme Kongens Ønsker og intercedere hos Kapitlet for Val
get af Kongens Søn*. Paa et Møde af Stænderne forlangte Martin v. Mé
den et bestemt Svar af dem, om de vilde intervenere hos Kapitlet til For
del for Kongens Søn, og Stænderne rettede ogsaa en Henvendelse til
Kapitlet, hvori de, da det var øjensynligt, at Kongen ikke vilde nøjes
med et diiatorisk Svar, raadede til al gaa ind paa Kongens Begæring
om at faa Sønnen valgt til Koadjutor, mod at Kongen, som han havde
erklæret sig villig til, gav en fyIdestgørende Kapitulation og Assekura
tion, saa at det gode Forhold mellem Kongen og Ærkebispen kunde
blive genoprettet og der igen kunde blive Fred og Ro i Stiftet 5.
Martin v. Méden havde den 29. Juni ogsaa haft en Forhandling
med Domkapitlet, hvori han meddelte, at Kongen nu ikke mere vilde
1 Joh. Fr. t. Domkap. 19/e, t. Stænderne 14/e 1621 (Statsark. i Hannover);
t. Stænderne 28/e 1621 (Bremen Stift Fase. 24). 2 Chr. IVs egh. Breve I. 212 f.
8 Kred. 18As 1621 t. Domkap., Bidderskab og Landskab og Stæderne Bremen.
Stade og Buxtehude (Ausl. Reg. 1620—21 F. 350). " Erklær, af Stade 20/6,
af Buxtehude 21/e 1621 (Bremen Stift Fase. 24). 5De brem. Stænder t. Dom
kap. 3% 1621 (Bremen Stift Fase. 24).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
