Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1589—1625 (Traités du Danemark et de la Norvége 1589—1625) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
474 1621. 3. Sept. Nr. 28.
Ærkebispen havde den 16. Sept. ogsaa skrevet til sine Raader ved
Forhandlingerne i Bremen om Fastsættelsen af Kapitulationen, at de
skålde meddele de danske Afsendinge, at han ikke kunde godkende den
af den gottorpske Kansler paa Frederiksborg sluttede Traktat, men maatte
holde paa Ottersbergtraktaten, der ogsaa var meddelt Domkapitlet og
Stænderne i Bremen Stift 1. De danske Gesandter i Bremen var ogsaa
ret stødle over Kanslerens hemmelige Sendelse til Danmark, der ikke var
meddelt dem. Da de havde været forsynet med den nødvendige Fald
magt, kunde de ikke andet end anse den for meget suspekt som sigtende
til at opnaa specielle Fordele. De anmodede derfor, i Anledning af Kong
Christian IVs Vægring ved at ratifwere Ottersbergtraktaten, indtræn
gende Kongen om alligevel at gøre det, da de i deres Revers (E) bestemt
havde forpligtet sig til at skaffe den ratificeret. Den var ogsaa billiget
af Stænderne i Stiftet, saa det maatte have sit Forblivende ved den\
Imidlertid havde de danske Gesandter i Bremen begyndt Forhand
lingerne med Domkapitlet og Stænderne om Fastsættelsen afValgkapitu
lationen. Ærkebispen havde tilbadt at ville sende nogle af sine Raader
til Bremen for at hjælpe med ved Forhandlingerne og lovet seiv at ville
begive sig til et Sted i Nærheden for at yde sin Hjælp, hvis det skulde
blive nødvendigt. Dette Tilbud modtoges af de danske Afsendinge s og
6. Sept. sendte Ærkebispen sin Landdrost Levin Marschalk og Christof
Hans v. Bulow til Bremen for at deltage i Forhandlingerne. De skulde
bestemt pointere, at alt hvad der forhandledes og besluttedes ikke skulde
have nogen Gyldighed, saafremt Kongen ikke stadfæstede Ottersbergtrak
taten*. Forhandlingerne om Kapitulationen blev ret langvarige og gav
Anledning til en skarp Strid mellem Domkapitlet og de andre Stænder.
Kapitlet hævdede, at dette Spørgsmaal ene vedkom det; det vilde nok
lade Kapitulationen forelæse for Stænderne, derefter forhandle med dem
om den og tilføje deres Erindringer, men nogen Kopi af Kapitulationen
vilde det ikke give Stænderne. De andre Stænder holdl haardt paa, al
de ogsaa vilde være med baade ved Fastsættelsen af Kapitulationen og
ved Udstedelsen af den. Kapitlet salte dog tilsidst sin Vilje igennem.
Den 17. Sept. meddelte det de kongelige Gesandter den opsatte Kapitula
tion, og den 19. Sept. forelæstes den for Stænderne. Baade de kongelige
Gesandter og Stænderne forlangte en Del Ændringer, hvorom der for
handledes i de følgende Dage. Den 24. Sept. blev Kapitulationen 5 endeligt
vedlaget. Samtidig vedtoges ogsaa en Reversal (F), som Kongen og hans
Søn skulde give Domkapitlet, og som tillige skulde medunderskrives og
medbesegles af 12 holstenske Adelsmænd som Garanter. Heri optoges et
1 Bremen Stift Fase. 24. 2 Relat. fra de dsk. Ges. til Chr. IV 28/9 1621
(Bremen Stift Fase. 24). 3De dsk. Ges. t. Hert. Fr. Ill 1h 1621 (Gott. Arch.
Nr. 130); samme t. samme ~°h 1621 (Bremen Stift Fase. 24). 4 J. Fr.’s Instr.
% 1621 (Bremen Stift Fase. 24). 5 Orig. p. Perg. (Bremen Stift Nr. 2).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
