Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1589—1625 (Traités du Danemark et de la Norvége 1589—1625) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
509
1621. 30. Sept./lO. Okt.
Nr. 29.
Krig 1. De Danske tilbed 200,000 Dir. fordelt peta 3 Aar, dog saaledes,
at disse Penge skulde belales tilbage, nåar den krigsførende Part havde
faaet Fred. Paa dansk Side vilde man herved opnaa, at Hjælpen kunde
betragtes som et Laan, som den danske Konge var nodt til at yde af
Hensyn til sine handlende Undersaatler. Derved undgik man at bryde
absolut med Spanien. De nederlandske Gesandter gik ind paa de 200,000
Dir., men der førtes en længere Strid om, hvornaar Hjælpen skulde ydes,
og om Tilbagebetalingen. Nederlænderne holdl paa, at Hjælpen skulde
ydes straks eller senest et halvt Aar efter Krigens Begyndelse, medens de
Danske ikke vilde have nogel bestemt Tidspunkt fastslaaet, men vilde
have det overladt til den hjælpendes Afgørelse. Den danske Konge kunde
af vigtige Grunde i det hele tåget ikke gaa ind paa at omtale en eventuel
Krig i en saadan Overenskomst om Hjælp. Om en Tilbagebetaling af
den ydede Hjælp vilde Nederlænderne siet ikke høre Tale, da de aldrig
i nogen Traktat var gaaet ind paa en saadan Bestemmelse med Hensyn
til den ordinære Hjælp, som ydedes. Noget andet var, nåar der derud
over ydedes en ekstraordinær Hjælp; den skulde altid tilbagebetales. Til
sidst opsattes et Udkast til denne Artikel i Overensstemmelse med de
Danskes Fordringer, men de Danske raadede dog i deres Indberetning
til Kansler Kristian Friis til at lade Fordringen om Hjælpens Tilbage
betaling falde, da den sikkert ikke kunde sættes igennem og det vilde
være uforsvarligt at lade et saa mægtigt Værk strande paa en saa ringe
Ting. Efter længere Tids Forhandling blev man ogsaa enig om Artik
len angaaende Ost- og Vestindien, væsentlig i Overensstemmelse med de
Danskes Instimks*.
Begge Parter sendte derefter ogsaa disse to Årtikler hjem til deres
Herrer for at faa dem godkendt. Christian IV gik ind paa Artiklen
angaaende Handel og Vandel, dog foretoges, for at Nederlænderne ikke
skulde kunne sige, at de derved havde faaet nogen Konfirmation af det
gamle burgundiske Forbund af 1544 eller af alle deres gamle Privilegier
nogle mindre Ændringer i Slutningen af Artiklen 9. Artiklen angaaende
Ost- og Vestindien antoges ogsaa med en mindre Ændring. Ved Artik
len om Pengehjælpen gik Kongen ind paa at lade Kravet om Tilbage
betaling af Hjælpen falde, men han paalagde sine Gesandter at sørge
for, at denne Artikel ikke blev optaget i Traktaten, men blev optaget i et
særligt Instrument, da den kun gjaldt for visse Aar og kunde foran
1 De nederlandske Gesandter havde dog Fuldmagt til at gaa ind paa lige
stor Hjælp fra begge Sider og ogsaa til at gaa ind paa en mindre Hjælp end
den af dem foreslaaede. (J. P. Arends, Allgem. Geschiedenis des Vaderlands
III. 3. S. 652). 2De dsk. Gesandters Relationer til Kansl. Kr. Friis 27s og
29/s 1621 (Holland B). J. P. Arends, anf. St. III. 3. S. 651—56. 8 Angivet
nedenfor ved Aftrykket.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
